HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

42

GUDMUND BOESEN

I Det kgl. Biblioteks kortsamling opbevares et stort geografisk kort­ værk »Novus Atlas Sinensis«, trykt i Amsterdam 1655. Det er udgivet af en lærd jesuit Martinus Martinius, der kom til Kina som missionær 1638 og døde der i 1661. 1654 var han i Europa og blev da rådspurgt af Ole Worm om en kinesisk genstand i hans samling; men hans stør­ ste indsats var det netop da under forberedelse værende nævnte Atlas, der blev grundlæggende for Europas kendskab til Kinas geografi.37 På hvert af bogens kobberstukne kort over Kinas enkelte provinser findes en kartouche med provinsens navn, og som staffage afbildes lænet til kartouchens ramme en eller flere personer eller dyr. Personerne er for en nutidsbetragter lidet kinesiske, men tegneren har forsøgt at iklæde dem exotiske klædebon. Og det viser sig, at mindst tre af disse perso­ ner og persongrupper og en elefant med hovedet på sned er direkte kopieret på panelet.38 Flere af de andre fyldingsdekorationer er anta­ gelig friere gengivelser samme steds fra, men nogle af dyrene (drage, traner og hejrefugle) har dog måske virkelige kinesiske og japanske forbilleder, antagelig lakarbejder,39 medens en pelikan, der hakker sig i brystet foran sine tre unger (for at nære dem med sit blod), må være en kinesificeret udgave af det kendte europæiske symbol på Kristi of­ ferdød. Selv om Martinius’ kortværk kan være kommet til København snart efter udgivelsen 1655, er det mindre sandsynligt, at panelernes lakdekoration er udført i de første år derefter, dels fordi kongen under krigsårene 1657-60 og den derpå følgende politiske krise formentlig har været for optaget af andre ting, dels fordi der simpelthen ikke synes at have været nogen i landet, der kunne arbejde i den hol­ landske lakteknik. Men vi har set, at dekorationen eksisterede i 1668 (og altså sand­ synligvis udført før Nieuhofs og Kirchers bøger fra 1665 og 1667 er blevet kendt her i landet), og vi ved, at Francis de Bray arbejdede for kongen fra 1663. Selv om kineserierne i sengekammeret og i tåmkam- meret synes meget forskellige i karakter, beror dette nok hovedsagelig på forskellen i den anvendte teknik og de til rådighed stående forbille­ der. De kan derfor godt være skabt af samme mand, og med den viden vi for øjeblikket har, lader det sig ikke gøre at pege på nogen anden mulig mester for tåmkammerets dekoration end de Bray.