HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

GUDMUND BOESEN

38

stor del af serien med interiør- og genrebilleder, som ikke er nærmere behandlet i det foregående, må han nok have haft rigtige kinesiske forlæg - for denne serie synes virkelig Yamadas karakteristik at gælde. Det er dog næppe sandsynligt, at der i København har været et så stort antal tusch-skitser, som tilfældet måtte være, hvis Yamadas teori om forbillederne holdt stik. Enkeltfremstillinger kunde derimod være taget fra kinesiske lakarbejder eller porcelænsgenstande. Men bille­ dernes øjensynligt fortællende indhold gør det fristende at tænke sig, at forbillederne kunde findes i træsnittene i en af de illustrerede roma­ ner, der i det 17. århundredes Kina tryktes i store oplag.30 I moderne kinesiske værker om denne illustrationskunst findes i al fald gengivel­ ser, hvis stil kunde lede tanken hen på Rosenborgs billeder, men det vilde være noget af et tilfælde, om man skulde finde frem til de di­ rekte forbilleder.31 Om en sådan bog har fundet vej til København før 1670 kan man selvfølgelig heller ikke vide, men Christian af Anhalt så allerede i 1623 i universitetsbiblioteket en kinesisk bog (måske den samme som 1668 nævnes blandt seværdighederne i biblioteket) og i Ole Worms samlinger nævnes der 1642 og 1653 kinesiske bøger, så muligheden kan ikke afvises.32 Selvfølgelig er der i panelbillederne træk, der viser, at de formentlig kinesiske forlæg er set gennem euro­ pæiske briller, og i enkelte tilfælde er europæiske motiver af maleren måske omdigtet i kinesisk iklædning. Da det nu var lykkedes at blive klar over både kunstner, omtrentlig datering og i al fald delvis forbilleder for udførelsen af kineserierne i Christian IV ’s sengekammer, føltes det nødvendigt at afrunde billedet med en undersøgelse af også det andet hidtil noget oversete kinesisk lakerede rum på Rosenborg. Det er et tåmkammer på første sal i det før nævnte voldtåm. Her er både vægge og loft beklædt med træpa­ nel, ligesom i sengekammeret dannet af et rammeværk med indfæl­ dede fyldinger, der også her på væggene sidder i tre rækker over hin­ anden. Rammerne er røde, fyldingerne har sort bund. På den neder- ste fyldingsrække består dekorationen af dyr og planter malet på den glatte grund med gyldne streger og skravering. På de to rækker fyldin­ ger derover er hoveddekorationen udført i lavt relief på den sorte grundflade, såkaldet ophøjet lakarbejde, malet i farver eller dækket af brillantlakering (lak med tætte gyldne bittesmå metalskæl, i en reg­ ning fra 1 72 1 kaldet Streugold) .33 På den midterste række ses atter