HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

GUDMUND BOESEN

34

mor (af farvet gips) var netop en særlig italiensk teknik (kaldet Scag- liola), så man spurgte sig selv, om ikke Bruno snarere var mester for kunstmarmorvæggene. Denne tanke bestyrkedes af, at det viste sig, at de Bray (der nævnes sidste gang i København 167 1 ) fra 1673 i en årrække havde arbejdet i Sverige for Magnus Gabriel de la Gardie ved indretningen af Karlbergs Slot og der havde udført ikke kunst- marmor, men malet marmorering på paneler og døre, der stadig eksi­ sterer og i øvrigt minder påfaldende om den malede marmordekora- tion på Marmorgemakkets døre.26 Måske har han malet denne deko­ ration, men 300 rigsdaler vilde være en alt for høj betaling for et så­ dant arbejde, tilmed da beløbet opføres som en restbetaling. Da han endvidere i en regnskabspost fra 1671 omtales som »laxcerer« var det nærliggende at tænke sig, at den store slutudbetaling kunde ved­ røre de lakerede kinesiske dekorationer i Dronningens lakerede Gemak. Kongelige regnskaber fra årene nærmest før 1670 er ikke be­ varede, men »Det Marmlerede Cammer« omtales faktisk allerede 166827 - da kan de Bray altså have færdiggjort de marmormalede døre og derefter i det følgende par år fået å conto udbetalinger for ar­ bejde i det lakerede gemak. Da der i øvrigt ikke i en lang årrække efter 1670 i de vel bevarede kgl. regnskaber forekommer poster vedrø­ rende større dekorative arbejder på Rosenborg, og da det havde vist sig, at de Bray ikke som af Bering Liisberg formodet var fransk, men født i Haarlem og altså måtte have lært sit marmorerer- og »laxce- rer«-håndværk i det Holland, hvor de første kinesisk-lakerede interiø­ rer må være blevet til, følte jeg mig næsten sikker i min sag.28 Ved et møde i Selskabet for dansk Kulturhistorie i 1958 gav jeg en medde­ lelse om nydateringen af det »kinesiske« værelse på Rosenborg, deko­ rationernes forbilleder og formodede ophavsmand, og da jeg nogle år siden hen skulde revidere min artikel fra 1944 om Rosenborg i Dan­ ske Slotte og Herregårde til 1964-udgaven af samme værk, rettede jeg dateringen til »Sandsynligvis udført o. 1670, måske af hollænderen J. de Bray«.29 Året efter, i 1965, bragtes en af sengekammerets døre med to af de mest interessante kinesiske fyldingsbilleder til Nationalmuseets kon­ serveringsanstalt i Brede for den før omtalte konservering og restaure­ ring. Her fandt man på den nederste fylding en med det blotte øje ulæselig indskrift. Det var unægtelig en helt mærkelig fornemmelse at