HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

GUDMUND BOESEN

30

das formulering over i den følgende tids udenlandske litteratur, og kunstneren »Samuel Clause«, der senere blev udnævnt til at være hol­ lænder, blev et navn i europæisk kineseris historie.19 I 1957 havde Rosenborg besøg af Th. Lunsingh Scheurleer, der som før nævnt bl. a. har været førende i forskningen af det 17. århun­ dredes lakererkunst i Holland. Efter besøget gjorde han mig opmærk­ som på, at skibet på en af panelfyldingeme, der var gengivet i Yama- das bog, var direkte kopieret efter et stik i en hollandsk beretning fra 1665 om en Kina-rejse. Det gav mig anledning til at gennemgå en række bøger om rejser i Kina, der udkom i 1600-årene. Det viste sig, at der for mange af skibsbilledeme i panelværkets skibsserie fandtes direkte forbilleder i den bog, Scheurleer havde henvist til. Det var Jan Nieuhofs beretning om et hollandsk gesandtskabs rejse til kejseren af Kina 1655-57, først udgivet på fransk i Leiden 1665, men derefter hyppigt genudgivet, alene i årene 1666-70 i mindst fem udgaver på forskellige sprog.20 Nieuhof havde selv deltaget i rejsen som hovmester og havde efter sine egne tegninger ladet bogen illustrere med o. 150 kobberstik af kinesiske byer, personer i forskellige stænders dragter, dyr, planter m. v. På mange af byprospekterne ses skibe af mange typer liggende på vandet i forgrunden, og panelværkets maler har i regelen valgt enkelte af disse til gengivelse og kun i et enkelt tilfælde hele kobberstikkets motiv. Selvom ikke alle panelværkets skibe er gen­ fundet hos Nieuhof, er der næppe tvivl om, at også de ikke-identifice- rede i det mindste er parafraser over typer og detailler i kobber­ stikkene.21 Ved litteraturgennemgangen viste det sig, at også en anden bog havde været benyttet af panelværkets maler, nemlig Athanasius Kir- chers »China . . . illustrata«, trykt på latin i Amsterdam 1667. Kircher var en tysk jesuit, knyttet til jesuitterkollegiet i Rom og på sin tid anset som en af de lærdeste mænd i Europa bl. a. inden for naturvi­ denskab og sprogforskning (Ole Worm lagde f. eks. megen vægt på at høre hans mening om guldhornsindskriften).22 Han havde ikke selv været i Kina, men sammenskrev sit værk på grundlag af beretninger fra medarbejdere i den missionsvirksomhed, jesuitterne havde drevet i Kina siden 1557. Forskellige af disse må også have leveret forlæg for bogens kobberstukne illustrationsmateriale, der er overordentlig hete­ rogent både i indhold og form. Panelværkets maler har her fundet