HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

GUDMUND BOESEN

2 8

med grønt, i dette femislag er guldornamentikken påført«. Og det til­ føjes »Det kraftige lag i træets overflade kan betyde, at døren har stået umalet og udekoreret nogle år inden farvelag 1- 3 bliver påført«. Rummet kaldes i Rosenborgs ældste i original bevarede inventar­ protokol fra 1 7 18 Dronningens lakerede Gemak, og det oplyses her, at væggene er beklædt med panelværk lakeret med allehånde »indianske figurer«. I inventaret omtales også de kinesiske porcelænsfigurer på hylderne over dørene. Efter at slottet i i83o ’eme var blevet museum og man begyndte at sætte tingene ind i historisk sammenhæng, frem­ kom formodninger om, at den »japanske« udsmykning af det, der nu kaldtes Christian IV ’s arbejdsværelse, kunde sættes i forbindelse med Christian IV ’s udsendelse af Ove Giedde til Ostindien i 16 1 8 -2 2 . 14 Først Bering Liisberg så 1914 i sin bog om Rosenborg rummet som led i den europæiske kineseri-mode.15 Ud fra bevarede regnskaber mente han at kunne påvise, at dekorationerne måtte være malet af en af Christian IV ofte benyttet maler Samuel Clausen i 1616, altså før Ove Gieddes rejse. Han fandt dateringen bekræftet derved, at Prins Christian af Anhalt i sin rejsedagbog i forbindelse med et besøg på Rosenborg (som ovenfor kort refereret) omtaler Ein klein Cabinet, in welchem etliche Japanische Säbel, Messer und Teppich, auch ge- mälde und bilder.16 »Gemälde« skulde da betyde paneldekorationerne og »bilder« porcelænsfigurerne over dørene. Dermed kunde Bering Liisberg tillægge værelset en særlig betydning som et af de allerførste »Kinesiske Gemakker« i Europa. Selvom Vilhelm Wanscher i 193017 udtrykte tvivl om, at de kinesiske stafferinger var jævngamle med pa­ nelværket (o. 16 1 5 ) , og antydede en formodet datering til Frederik IIF s tid, blev Bering Liisbergs opfattelse dog i virkeligheden uantastet i næsten et halvt århundrede. Den japanske kunsthistoriker Chisaburo Yamada omtalte 1935 i sin bog »Die Chinamode des Spätbarock« rummet på Rosenborg fra 1 6 1 5 - 1 6 som det ældste eksempel på de såkaldte kinesiske værelser, der senere blev mode i Europa, og han skrev om kunstneren »einen gewissen Maler Samuel Clause«, at han måtte have været temmelig fortrolig med kinesiske motiver.18 »Die Figuren sind richtig in chinesi­ scher Kleidung dargestellt, ebenfalls richtig eine typisch chinesische Begrüssung«. Malemåden (»in ganz einfachen Linien ohne Schattie­ rung«) viste efter Yamadas mening, at maleren ikke havde arbejdet