HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

K INESER IER PÅ ROSENBORG 25 forbillede. De tidligste vesteuropæiske eksempler kendes fra England og Holland o. 1620. Th. H. Lunsingh-Scheurleer, der i Holland har udført den grundlæggende forskning vedrørende dette emne, har på­ vist, at der allerede 1610 bestod et »Compagnie van Lackwerken« i Amsterdam, et slags gilde af lakarbejdere.5 Med udgangspunkt i Hol­ land bredte lakererkunsten sig sidst i århundredet over de omliggende lande gennem udvandrede kunsthåndværkere. Et af de få kendte navne er Gérard Dagly, der var født først i 1660’erne i Spa, havde lært kunsten af sin fader og 1687 muligvis gennem Oraniemes slægt­ skabsforbindelser blev knyttet til den store kurfyrstes hof i Berlin som »Cammerkünstler« og arbejdede dér i en lang årrække.6 Samtidig udkom både i Holland og England lærebøger i lakererkunst, mest kendt John Stalkers »A Treatise of Japanning and Vamishing«, der udkom i Oxford 1688.7 (De engelske lakarbejdere kaldtes japanners og man talte om lakarbejde som japanned work). Da man i Europa oprindelig ikke kendte og senere i al fald heller ikke kunde skaffe det stof (saften af træet Rhus vemicifera), hvoraf østens hårde og blanke lak fremstilledes, fandt man frem til forskellige teknikker til opnåelse af en noget lignende virkning. Tove Clemmensen har redegjort herfor i en fortrinlig oversigt over lakimitationernes historie i Danmark i for­ bindelse med en omtale af lakerede møbler fra det 18. århundredes begyndelse på Clausholm.8 I Holland nøjedes man ikke med at udføre møbler og mindre gen­ stande med kinesiske dekorationer i lak, men man skabte også hele ki­ nesiske interiører, hvor væggene dækkedes af lakerede paneler. Hvor tidligt dette er sket, vides ikke sikkert, og ingen sådanne rum fra det 17. århundrede er nu bevaret i Holland. 1683 så en rejsende på lyst­ slottet Honselaarsdijk ved Haag (opført i 1620’erne og 30’eme for Frederik Henrik af Oranien) »ein kostbares Zimmer vom alten japa­ nischen Lack«. Det blev da ikke mere beboet og har altså formentlig været af ældre dato. Nie. Tessin omtaler det som dekoreret med guld på sort bund i sin rejsedagbog 1687 og fortæller videre i forbindelse med et besøg i Binnenhof i Haag »Der Printzessin kostbahres Cabinet von Chineser Arbeit undt kleinen Schildereijen kunte man nicht sehen, weihen es meist wahr verstört umb verbessert zu werden«.9 Også dette kabinet må da antages at have været af ældre dato, siden det nu skulde »forbedres«. I Tyskland omtales sådanne kinesiske