HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

24

KINESERIER PÅ ROSENBORG Om hollandske lakerere i København i det 17. århundrede

og deres forbilleder A F G U D M U N D B O E S E N

Med portugisernes opdagelse af søvejen til Indien 1498 og især efter oprettelsen af de første vesteuropæiske ostindiske handelskompagnier i England 1600 og i Holland 1602 skete der en voldsom forøgelse af importen til Europa af østasiatiske luksusvarer som porcelæn, silke­ stoffer, lakarbejder m. v. fra Kina og Japan, der tidligere kun i beske­ dent omfang var nået frem ad de lange karavaneveje gennem Asien. De æggede yderligere begæret efter kundskab om rigerne i det fjerne østen, der for europæernes fantasi århundreder igennem havde stået i en særlig glans. De importerede genstande indgik først især i kunst­ kamrene —eksempelvis nævnes der allerede i 1596 i Ferdinand af Ti- rols berømte kunstkammer 233 porcelænsgenstande;1 1642 omtales flere kinesiske sager i Ole Worms samling,2 og 1673 var der i det kgl. kunstkammer i København et særligt »ostindisk kammer« med gen­ stande, der registreredes som ostindiske, indianske, kinesiske og japan­ ske - man brugte i datiden disse betegnelser nogenlunde i flæng og skelnede endnu ikke skarpt mellem oprindelseslandene.3 Man benyt­ tede efterhånden også tingene som dekorationsgenstande, det exotiske gled så rigtigt ind i barokkens brogede verden. Prins Christian af An- halt så i 1623 i et værelse på Rosenborg japanske våben og billeder m. v. og i et lysthus i Kongens Have japanske lakarbejder,4 og hollæn­ derne smykkede deres rum med kinesisk porcelæn (og deres egne imi­ tationer deraf, Delfter-fajanceme) - gerne bl. a. på kaminhylder. In­ teressen for tingene fra det fjerne østen medførte også, at man søgte at lave efterligninger. Det franske ord Chinoiserie bruges i nyere tid på flere sprog som fællesbetegnelse for de udslag dyrkelsen af kinesiske forbilleder gav sig i europæisk dekorativ kunst under forskellige for­ mer især i sidste halvdel af det 17. og igennem det meste af det 18. århundrede. Herhjemme taler vi i samme betydning om kineserier. Et af de ivrigst dyrkede områder inden for kineseriet var udførelsen af møbler og andre genstande i lakarbejde efter kinesisk eller japansk

Made with