HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

HENRY ST JERNQV IST

2 4 6

boede, og et sidehus med 3 opgange. Der var ikke elektrisk lys, og der var kun et »lokum« i gården ved bagsiden af sidehuset, og man skulle gennem en mørk gang for at komme dertil. I løbet af et par år blev der dog indlagt elektrisk lys, og der blev ved køkkentrappen installeret wc til hver lejlighed. Huslejen steg derved til 360 kr. om året for de 3 værelser med kammer. Dette sidste blev så lejet ud for 2 kr. om måne­ den. Medens jeg ikke havde hørt noget særligt om vælgerforeningsar­ bejde, da vi boede i Åbenrå-Landemærket, kom det nu til at spille en betydelig rolle for mig. V i hørte nu til 7. kreds, og den socialdemokra­ tiske vælgerforening her afholdt fortrinsvis sine egne arrangementer i dansesalonen »Kæden«, Dr. Tværgade 57. Her blev der, jeg ved ikke hvor mange gange om ugen, afholdt offentlige baller. Der var fri entré, men det kostede 5 øre pr. dans at deltage. Til overvågelse af, at pengene blev betalt —i skåle oppe hos musikerne i det 5 mands orke­ ster - var der en kontrollør, også kaldet »udsmider«, en gevaldig basse med stort hvalrosskæg, som efter hver af de kortvarige danse med høj røst forkyndte: »Værsgod at betale. Den førende dame betaler«. Han startede i baggrunden af salen og ligesom en fårehyrde gennede de be­ talingspligtige op mod tribunen. Han var ikke kommet meget længere end halvvejen op mod musikerne, før disse - bortset fra dem, der stod ved pengeskålene —begyndte på næste dans. Vælgerforeningens store møder blev afholdt i denne store dansesal, medens de mindre møder, generalforsamlinger o. 1. blev afholdt i den lille sal i stueetagen. Medens den store sal var prydet med store spejle og forgyldninger, virkede den lille sal grå og skrabet. Det politiske lys var cigarhandler C.F. Sørensen, der havde sin for­ retning i Adelgade, skråt over for os. Han var allerede valgt ind i bor­ gerrepræsentationen i 1908 og var en af partiet meget benyttet agita­ tor over hele landet. Han havde dog vist nok ikke megen charme, med sin hæse, udtværende stemme og timelange foredrag, hvor det hele skulle med, rub og stub. Men han var altså en flittig tjener i Her­ rens vingård, og han nåede da også til tops som formand for landstin­ get. Når vi senere i livet mødtes, erindrede vi dengang, da jeg kom ned i hans butik i Adelgade og købte »3 til sytten«, dvs. cigarer, når der var et lille kortspilsselskab hjemme hos os. Men trods det, at man respekterede C.F. Sørensen for hans indsats,