HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

N. L. FAABORG

20

ligheden, der afbildes på titelkobberet i Wandals salvingsbeskrivelse. Men da salvingsbeskrivelsen udkom i 1671 var der intet titelkobber, det kunne først indsættes fire år efter. Også pendanten, forestillende Charlotte Amalie, er tilkommet senere, hvilket er mindre bemærkel­ sesværdigt, da dronningen jo ikke deltog i selve ceremonien, men blot var tilskuer. Kobberstikket af kongen, der sandt at sige ikke er noget mesterværk, er dog stort set en korrekt gengivelse af kongen, som han har siddet i kirken, kun baldakinen mangler og er erstattet af et væl­ digt draperi. Lambert von Havens direkte forlæg kendes ikke. Det er ikke identisk med nogen af de skitser som findes i Kobberstiksamlin­ gen, der adskiller sig fra stikket ved at fremstille kongen siddende bag et bord, hvorpå ligger en opslået bog. De er skitser til forlægget for Hubert Schatens stik fra 1687 i »Kong Christian Den Femtis Norske Lov«. På dem alle flankerer Abundantia og Justitia tronen, hvorved fremstillingen får et apoteotisk præg, som dog i endnu højere grad ka­ rakteriserer det maleri af »kroningen«, som formentlig er identisk med det som kongen erhvervede fra Michael von Havens bo i 1696. Vel er baldakinen over tronen korrekt, men den bæres, eller støttes her af fire »vildmænd«, hvoraf de bageste fortoner sig i mørket og de to forreste er slet proportionerede, og er i øvrigt næsten indhyllet i skyer og befolket med svævende amoriner. Øverst, i kraftigt glanslys, svæver Fama med sin basun, medens Abundantia og Justitia holder kongens hermelinsforede kåbe på begge sider af tronstolen. Med sine skærende farvekontraster, sin frontale, sceneagtige opbyg­ ning med vekslende helt dunkle og skarpt belyste partier, har det stærk lighed med malerierne af arvehyldingen og af salvingen. Selvom stillingen som kontrafejer i Sorø blev bekræftet den 30. maj 1671 , og selvom Michael 1675 blev udnævnt til hofmaler og i 1676 omtales som kontrafejer ved Frederiksborg, så var hans lønmæssige status dog ganske uafklaret og hans økonomiske forhold i øvrigt så pauvre, at hans indflydelsesrige broder, generalbygmesteren, måtte skrive til overhofmarskallen H. O. von Winterfeldt, for at for­ anledige at Michael dog i det mindste blev optaget i hofrullen, så at lønnen kunne blive udbetalt.36 Lamberts på en gang joviale og alvor­ lige anmodning hjalp; den 15. april 1676 blev Michael optaget i hof­ rullen, og vi må formode at han derefter har kunnet leve nogenlunde