HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

N. L. FAABORG

18

Kunstneren har anbragt sig så at sige lige inden for døren på kir­ kens søndre langside, således at vi ser et længdesnit af kirken og cere­ monien i fuld udfoldelse. Belysningen er som helhed dunkel, men med lys over de centrale dele, alteret, hvor kongen knælende salves af biskop Wandal, og tronstolen af elfenben og narhvalstand, som her er i brug for første gang, anbragt på en forhøjning, under en baldakin båret af fire hofmænd. Foran tronen ses to sølvløver, den tredie skal ifølge ceremoniellet vogte tronens bagside, men ses ikke her. Dronnin­ gen, Charlotte Amalie, ses heller ikke, hun overværede begivenheden fra kongehusets sædvanlige, lukkede stol. Omkring tronen står grup­ per af hoffolk, som maleren har fremhævet indenfor det belyste felt. Den meget elegante herre på den knælende konges venstre side, er vel Ulrik Frederik Gyldenløve, som spillede en væsentlig rolle under cere­ monien, medens den mørkklædte herre på den modsatte side måske er Peder Schumacher, måneden efter som greve af Griffenfeld på sit livs højdepunkt. I kirkens sideskibe og på galleriet under de svagt belyste hvælvinger myldrer det med tilskuere. Salvingen var en såre eksklusiv affære, ret beset kun en sag mellem Gud og kongen; heri kunne ingen verdslig magt eller stand blande sig, men nok se på: »Noget førend hans Kongl. Mayt. var kommen i Kircken/ der alt en stor mangfol­ dighed aff adskillige slags fornemme Folck/ som vare henreyste der til stædet for at see denne Solennitet, haffde næsten opfyldt de beste stæ- der i Kircken. . . «34 De mange figurer, hvoraf kun de agerende er gennemarbejdede, medens tilskuerne kun er malerisk antydede men dog livfulde og i be­ vægelse, frembringer sammen med de flagrende draperier, ophængte på stænger i arkaderne på galleriet, en dramatisk stemning, ikke ulig den som præger arvehyldingsbilledet, hvormed det også har andre lighedspunkter. Som på maleriet af arvehyldingen er salvingsbilledet frontalt komponeret og kulisseagtigt opbygget med vekslende belyste og dunkle zoner, hvori et kraftigt glanslys drager blikket mod den centrale begivenhed. Som arvehyldingsbilledet virker det i øvrigt heller ikke ganske fuldført: kirkerummet bag tronen henligger i næsten to­ talt mørke, på skitsen er der ligefrem markeret et tomrum. Det tredie billede, som kongen ifølge kammerregnskaberne erhver­ vede fra Michael von Havens bo, forestillede »kroningen«, det vil i denne forbindelse sige en fremstilling af kongen, siddende på sin