HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

THEATRET I KANN IKESTRÆDE 197 ikke været muligt at konstatere, at murerne har haft speciel tilknyt­ ning til lokalerne. 1866 udkom »Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale« af V. Kristiansen.37 I denne står der, at »Kalkeballen« er navnet på ejendommen i Kannikestræde, der også kaldes »Ballen« eller »Den dramatiske Skamfjerding«. Sidstnævnte betegnelse er ubetinget ud­ tryk for, at mange mennesker opfattede lokalet i Kannikestræde som en skarnbøtte. Navnet »Kalkeballen« hentyder derfor uden tvivl kun til, at forestillingerne var blevet »stærk kost«, noget skrapt og ubeha­ geligt. De gamle pionerer fra de dramatiske selskabers idealistiske tid, talte da også med ringeart om den uheldige udvikling, der havde fun­ det sted. I 1892 skrev skuespiller Harald Kolling ( 183 5 - 1904) , der på dette tidspunkt var en skattet skuespiller på »Folketeatret«, en arti­ kel »Minder fra Kalkeballen«.38 Han fortæller bl. a., at han engang i en samtale med madam Schæffer brugte betegnelsen »Kalkeballen« om hendes teater. Hun blev meget ophidset og sagde: »Wen Di kal­ der mit Theater for en Kalkeballe, saa er Di, Fanden annamme, Kal­ kekosten, Di ligger og roter hir alletider«. Madam Schæffer havde altid gjort, hvad hun formåede, for at få så mange dilettanter som muligt til at spille på hendes teater. Man fortalte i 40’erne, at hun i samarbejde med en maskinmester Colding39 havde »formaaet de faa Theater-Eiere, der endnu fandtes, til at omdanne deres Localer til Beboelse for Familier«. Man påstod, at hun ligefrem havde oprettet en kontrakt med Colding, der yderli­ gere skulle hindre, at »noget andet Theaterlocale blev indrettet«, såle­ des at hendes teater blev det eneste, som dilettanterne kunne benytte. Der skulle for dette tilkomme Colding visse fordele.40 Denne påstand lyder ikke særlig troværdig, og den lader sig i hvert fald ikke bevise, selv om det er en kendsgerning, at flere teaterlokaler blev nedlagt. Der er næppe tvivl om, at teatret i Kannikestræde havde den bedste scene, som dilettanterne havde til rådighed. Derefter fulgte teatersalen i »Vildmanden« på Østergade41 og teatret i baghuset på Kongens Ny­ torv 206. Sidstnævnte ophørte som teaterlokale i 1838, da den samme år i København stiftede »Industriforening« lejede lokalerne. »Vild­ manden« stoppede sin teaterudlejning i 1841 , da »Industriforenin­ gen« flyttede hertil. Det er ganske pudsigt, at det i begge tilfælde var »Industriforeningen«, der overtog de gamle teatersale. Foreningens