HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

THEATRET I KANN IKESTRÆDE

1 9 3

det. Hun, der var en meget bestemt dame, skulle nok sørge for, at manden ikke blandede sig i teaterforretningen. Gjorde han det en en­ kelt gang, greb hun omgående ind. Engang —for øvrigt et par måne­ der før han den 18. maj 1835 pludselig døde af apopleksi —havde han lovet en danselærer O.F.G. Bagge, der ville afholde et deklamato- rium i Kannikestræde, at han gratis benyttede teatret. På den aften, hvor arrangementet skulle finde sted, protesterede madam Schæffer voldsomt. Hun krævede lejen, 8 rbd., betalt, før hun ville åbne dø­ rene, og det måtte Bagge bøje sig for.26 Efter Wilhelm Schæffers død kom enken til at sidde i uskiftet bo, og hun fortsatte sine bestræbelser for at få det mest mulige ud af forret­ ningen. I 1844 havde hun bragt gælden til Jørgen Lassen ud af ver­ den, og den 2. august samme år fik hun overdraget skødet og andre papirer på ejendommen.27 Medlemmerne af de dramatiske selskaber ville naturligvis, som andre mennesker, når de er samlet, kunne nyde bordets glæder. Der­ for havde alle klubber og selskaber en klubvært,28 der, hvadenten de samledes i egne eller lejede lokaler, sørgede for de materielle goder. Når de holdt til på eget område, var det ofte et medlem, der tog sig af denne opgave, men hvis de havde lejet sig ind et sted, hvor flere klub­ ber og selskaber holdt til, var det noget, der normalt sorterede under lokaleudlejeren. Om brødrene Lassen selv fungerede som klubværter ved man ikke. Til gengæld ved man meget om madam Schæffers virksomhed som klubværtinde. Utallige er de udsagn, der findes, men de giver hende ikke det bedste skudsmål. Der klages over, at hun ikke var særlig proper og ofte gav for lidt for pengene. Lad os tage et ek­ sempel. Hun var kendt for at servere en portion skildpadde for en rigsort, og det var almindeligt, at man lagde dette beløb på kanten af tallerkenen, når man havde spist. Skuespiller Harald Kolling ( 1 835 - 1 904 ) , der i sin ungdom spillede teater i Kannikestræde, fortæller,29 at en gæst ofte fandt en mønt på bunden af tallerkenen, fordi madam Schæffer havde glemt at fjerne den foregående gæsts betaling. Kort og godt: servicet blev ikke vasket efter brugen. En aften, Harald Kolling og hans venner fik toddyer, opdagede de, at madam Schæffer anvendte rødbedesaft »for at sætte Kulør paa Tod­ dyen«. De foreholdt hende dette, og der opstod et heftigt skænderi. 13