HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

KAJ NIELSEN

192

rede, som velgørende forening, til 1927. Den halvfemsårige forening havde, da den blev opløst, kun seks medlemmer. Selskabets effekter forærede man til Københavns Bymuseum, og en formue på 1.000 kr. skænkede man til et legat til opklædning af fattige konfirmander.23 »Holbergs Minde« blev stiftet af klædefabrikant Warburg, por­ trætmaler Strandgaard og bogbindermester I.C. Andersen, der i 1868 skrev en bog om selskabets dramatiske virksomhed. Han fortæller, at teatret var »smagfuldt og net«, og at selskabets første forestilling fandt sted den 2 1. oktober 1827 4 Lassens Theater. Man opførte Sheridans debutstykke, »Medbeileme« (The Rivals) fra 1775 og et medlem, grosserer, oberstløjtnant i Borgervæbningen Garbrecht, der senere skal omtales, skrev en prolog. Madam Schæjfers teater. Den omstændighed, at brødrene Lassen, hver for sig, efter kort tids forløb frigjorde sig fra ejendommen i Kannikestræde, kunne tyde på, at den ikke indfriede deres forventninger. Der er da heller ingen tvivl om, at der har været stort besvær med at få driften i gang og få den til overhovedet at betale sig. Når man desuden tager brødrenes uddan­ nelse og tidligere virksomhed i betragtning, kan man let forestille sig, at opgaven, som vært for en teaterudlejningsforretning, har forekom­ met dem meget fremmedartet og derfor ret besværlig. Jørgen Lassen solgte ejendommen til den 37-årige Wilhelm Schæf- fer ( 1 795—1835), der var født i Westfalen. Salget fandt sted den 5. september 1832, og købesummen var 12.000 rbd. Købekontrakten blev tinglyst den 10. september s. å. Schæffer angiver sig selv som for­ mand for kul- og saltdragerne, selv om han i 1820 havde fået borger­ skab som »Kaffe- og Theskænker«24 og i tiden herefter i vejviseren var betegnet som værtshusholder. Forklaringen er den, at det var Schæffers to år ældre kone, Johanne Schæffer ( 1 79 3 - 1 87 2 ) , født Fi­ scher, der stammede fra Kiel, som udnyttede borgerskabet. Ægteparret Schæffer havde fire døtre, Caroline, Wilhelmine, Marie og Sofie, der var henholdsvis 15, 14, 1 1 og 4 år, da familien flyttede til Kannikestræde.25 Madam Schæffer, kaldet Flanne, der talte gebrokkent dansk, var en yderst driftig kone, for hvem det lykke­ des at gøre forretningen rentabel. Hun var på sin vis dygtig, men ofte lidt for udspekuleret i sine bestræbelser for at få det mest mulige ud af