HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

THEATRET I KANNIKESTRÆDE

1 8 9

Belysningen var ikke bedre. Den bestod af tranlamper og tællelys, så man forstår, at aktørerne for overhovedet at kunne ses af publikum måtte opholde sig lige op ad rampen, der var besat med tællelys. Det knebne »orkester« - der bestod af to, højst tre personer - måtte også klare sig med nogle tællepråse. Tranlamperne oste og tællelysene måtte ofte »snydes«. Dertil havde man en »Lyse-Accomodeur«, en »Laban i kort Trøje«. Vi, der kender det moderne teater med dets elektriske belysning, som kan varieres efter spillets karakter, har svært ved at forestille os, at man kunne klare sig med en så absolut minimal, stationær belysning. Det siger sig selv, at den måde de agerede på overhovedet ikke kan sammenlignes med nutidens spilleform.16 Det var ikke særlig gode tider, da Jacob Laurentius Lassen startede sin udlejning af lokaler til de dramatiske selskaber. Man havde ikke overvundet følgerne af de ubehagelige krigstilstande, bombardemen­ tet af København og statsbankerotten i 181 3. Interessen for at »agere i dramatiske Øvelser« var blevet mindre, og de eksisterende selskaber led under en betrængt økonomi. Bedre blev det ikke, da man i 1819

Forestilling i »Kalkeballen«, tegnet af Klæstrup