HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

KAJ NIELSEN

1 8 8

højeste 320 Personer, af hvilke de bagerste maatte staa op paa Stole og Bænke, naar de vilde se noget«.14 I stueetagen var der restaurant og et yderst tarveligt lokale, »Kon­ versations Lokalet«, som aktørerne benyttede til deres prøver. De dra­ matiske selskaber, der benyttede teatret, betalte ingen leje for »Kon­ versations Lokalet«, men kun for brugen af scenen. I 1827 betalte man 25 rbd. for hver spilleaften.15 Davidsen skriver, at opgangen til salen var ad en »smal, steil og smudsig Trappe, og derfra kom man til Tilskuerpladsen først ind i et større Værelse, hvor der var en Buffet af malet Fyrretræ, garneret med Flasker og lidet appetitligt Smørre­ brød«. Man kom til selve scenen gennem gården, hvorfra en dør førte ind til en mørk gang. I ugebladet »Microskopet«, nr. 43, 1857, står der i en artikel om teatret: »Paa højre Side af den mørke Gang findes to Døre, hvoraf den første fører til Flerrenes, den anden til Damernes Garderobe; ved Enden af Gangen findes en Trappe, der fører op til Theatret. . . . I det første Værelse en Seng til Etablissementets Op­ vartningspiger. Døren ud til Gangen kunne ikke lukkes. Man klædte sig derfor om i et lille smalt Sideværelse«. Døren hertil sluttede ikke foroven, »men efterlod et bredt, aabent Rum, som en vis mindre ga­ lant Skuespiller engang havde benyttet for at gøre sig bekendt med, hvorledes Damerne bærer sig ad med Omklædningen. Han blev imid­ lertid opdaget, og fra den Tid blev der altid i Damernes Garderobe hængt et tykt Klæde for Aabningen«. Scenen var ganske lille. Den havde ingen dybde, hvad man forstår, når man hører, at bygningens facade mod Store Kannikestræde kun havde en længde af ca. 3 1 alen, og at der inden for dette længdemål skulle være plads til trappen op til første sal, et serveringslokale, til­ skuerplads med orkester og scenen. Scenen var også smal og lav og uden snoreloft. Sidstnævnte var ikke mærkeligt, da det gamle konge­ lige teater først ved ombygningen i 1857 blev forsynet med denne fa­ cilitet. I flere omtaler siges det, at når aktørerne var meget høje, nåede de næsten op til sofitterne. Det fortælles også, at dekorationerne var meget ringe. Møblerne, der blev anvendt på scenen, stod »i en­ hver Henseende under, hvad der nu findes paa de simpleste Bevært­ ningssteder«.