HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

THEATRET I KANN IKESTRÆDE

1 8 7

sen, der var 1 3 år ældre, og to søstre, Mette Marie og Chatrine Elisa­ beth, der var henholdsvis 10 og 16 år ældre.10 Efter at faderen i 1 8 1 1 havde solgt sit hus til en kollega for 18.000 rd., flyttede han til Admi­ ralgade 163, hvor han boede sammen med sønnen Jørgen, der var tegnelærer. I 181 5 fik Jacob Laurentius Lassen borgerskab som bog- og nodehandler11 og han drev i nogle år musikhandel og musikalsk lejebibliotek i Silkegade 44. Da han i 1816 blev ansat som organist ved den tyske kirke, begyndte han også at give undervisning i klaver­ spil. Han boede da Tugthusporten 1 33. 12 Medens han opførte sin tea­ terbygning, havde han, sammen med faderen, bopæl i Brolægger­ stræde 73, men da ejendommen i Kannikestræde var færdigbygget, flyttede han sammen med sin ca. 74-årige fader ind her. Man bør uden tvivl gå ud fra, at Jacob Laurentius, da han lod sin teaterbygning opføre, ikke kunne betegnes som en velsitueret mand. Han var lige blevet uddannet til organist og havde kun en kort tid været i embede, da han begyndte at tumle med byggeplanen. Det er derfor sandsynligt, at faderen i nogen grad var med til at finansiere byggeriet. Denne antagelse støttes af den kendsgerning, at da Jacob Laurentius og den gamle lysestøber var flyttet ind i Kannikestræde, blev sidstnævnte for året 1821 i vejviseren betegnet som husejer, selv om sønnen i alle officielle papirer (målebrev og skøder) betegnes som bygherre. Året efter ( 1822) , da faderen var død, angives Jacob Lau­ rentius Lassen som husejeren. Lassens ejendom var en vinkelbygning, og den havde både til Store og Lille Kannikestræde tre etager med syv fag samt kviste. Som det fremgår af det anførte fotografi (fig. 1) , havde huset i vinklen mel­ lem de to gader et »skraaehjøme«. Det eneste billede, der findes af teatersalen, er en tegning af Peter Klæstrup.13 Teatersalen omfattede to etager og lå over stueetagen, altså på 1. og 2. sal. Tilskuerpladsens gulv skrånede og havde bænke med rødt klæde. I loftet var en åbning til lysekronen. Som det ses af Klæstrups tegning (fig. 2) havde salen langs siderne loger hævet lidt over gulvets niveau og derover et galleri. Forfatteren og journalisten Jacob Davidsen har i »Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn«, 1880, givet en beskrivelse af teatret, og han siger, at »Naar Tilskuerpladsen var rigtig stuvet, rummede den i det