HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

1 8 0 JOHN CHR ISTENSEN OG HENR IK STEVNSBORG rigsdaler i medfør af 1775-plakaten, men kan bortset fra det uhindret fortsætte deres virksomhed. Heri ligger vel en forklaring på, at myn­ dighederne stort set havde lige så dårlige resultater i bekæmpelsen af selve prostitutionen som i resocialiseringen af de prostituerede. Man lades nemlig sjældent i tvivl om, at værtshusholderne, af hvilke flere nævnes igen og igen i disse års sager mod løse og ledige kvinder, ikke alene billigede den usædelighed, der fandt sted på sale og fraliggende kamre, men at de også i mange tilfælde spillede en nok så aktiv rolle som kontaktformidlere. De prostitueredes kunder var jo også værts­ husholdernes kunder, og at usædeligheden ikke skadede omsætningen, bekræftes fra mange sider. I den omtalte sag mod Anne Marie Møller fra september 1790 siges det f. eks. meget rammende, at »hun har drukket med Giesteme for . . . at holde Giesteme til og Skillingen i Huuset. . .«, og i en ken­ delse over en vis Dorthe Esmarck fra august samme år hævdes det om hendes vært, at han ». . . ikke giver hende løn, kiendelig fordie hun desto snarere skal fristes til, at tilvejebringe det behøvende ved utugt, som igen skal forøge hans Næring«.34 I politiretten kunne man altså ikke være blind for problemet, og alligevel blev det ved de forholdsvis milde bødestraffe. Martin Olsen Holm, der i februar 1791 møder op i tilknytning til sagen mod hans to døtre, Louise Dorthe og Juliane Marie Magnusdatter, der begge har tjent i hans værtshus i Nellike­ gangen nr. 152, kan meget vel benægte, at noget usømmeligt er gået i svang mellem pigerne og værtshusets gæster, men han må alligevel vedgå, at ». . . Louise gaaer imellem i Kammeret, naar een vil drikke Puns der«. Martin Olsen Holm slipper med at betale 3 rigsdaler til politikassen. Man kan altså konkludere, at myndighederne i praksis ikke nåede længere end til at fjerne en del af de løse og ledige kvinder fra prosti­ tutionsmiljøet for kortere eller længere tid, mens de mange værtshuse og knejper forholdsvis uantastet kunne fungere videre som rekrutte­ rings- og kontaktsteder for den københavnske prostitution.

Made with