HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

PO L IT I OG PROST ITUEREDE

1 7 3

I politimester Flindts endelige kendelse i sagen mod Johanne Char­ lotte Henriette Thott, der er ført til protokols tirsdag den 15. februar, hedder det bl. a. ». . . tvende gange er hun bleven udladt, med forma­ ning om forbedring i sit liv og levnet, hvorom hun har givet løfte, men løftet har hun ikke været Troe; derimod har hun i ald den Tiid hun, som af Fødsel er Svendsk, har opholdt sig her i Staden ernæret sig af løsagtighed. . .«. Thott karakteriseres som en løsagtig og farlig lediggænger, og straffen lyder på seks måneders ophold i Forbedrings­ huset på Christianshavn. Som hyppigt, når der er konstateret »vene­ risk Svaghed« hos anklagede, gives der yderligere den besked, at Thott kun må løslades med politiets accept. Denne foranstaltning, der skulle sikre, at ingen smittebærer blev sluppet løs, har givetvis været til gavn for såvel civil- som militærbefolkningens helbredstilstand i dati­ dens København, og de dømte kvinder kunne vel heller ikke være util­ fredse med at komme i behandling. Helbredelsen var dog i mange til­ fælde kun forbigående, og hvad selve straffen angår, er der sørgeligt få tegn på, at opholdet i Børnehuset havde nogen gavnlig virkning. Holder man et øjeblik fast ved Johanne Thott, så kan man konsta­ tere, at hverken hun eller samfundet stod særligt berigede efter de seks måneder i Børnehuset, som hun forlod den 15. august 1791. Hvad Thott derefter havde håbet på, ved ingen, men hvis de kræfter, politi­ mesteren repræsenterede, havde håbet på at vinde en produktiv sam­ fundsborger i »den svenske Tott«, så var tiden ihvertfald endnu ikke inde. Thott flytter efter løsladelsen tilbage til skomageren i Prinsens­ gade og tager proviantskriver Hammer til kæreste. Men allerede i de­ cember modtager politiet en ny anmeldelse mod Thott. Forfatteren undertegner sig »Chresten«, og af hans temmelig konfuse og uklart formulerede redegørelse synes det at fremgå, at Johanne Thott i sin korte periode på fri fod har genoptaget sin gamle levevis. Anmeldel­ sen munder ud i et fromt »Saa Øndsker mand og gierne Efter Deres godt befindende, at hun maatte nyde det forhen, af Jøde Pigen Dronning Ester kaldet, beboede Værelse paa Chnstianshaun . . .«, hvilket må formodes at være en eufemistisk omskrivning af et ophold på Børnehuset. Og den omtalte dronning Ester er efter al sandsynlig­ hed identisk med den notorisk prostituerede og flere gange straffede Ester Israel.18