HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

172 JOHN CHR ISTENSEN OG HENR IK STEVNSBORG Men at hun iøvrigt er en gammel kending på politikammeret, frem­ går af det efterfølgende forhør, der foruden et afsnit med personlige data lakonisk opsummeres i tre spørgsmål og tre svar. Først udspørges Johanne Thott om navn og alder. Hun er 2 1, siger hun, og fortæller videre, at hun er født i Ystad i Sverige, hvorfra hun var kommet til København to år forinden, dvs. formentlig i begyndel­ sen af 1789. Bopæl har hun skiftet flere gange, men hendes redegø­ relse er lidt uklar på dette punkt. Ved hjælp af andet materiale17 kan vi dog rekonstruere os frem til, at Johanne Thott sandsynligvis boede hos Cathrine Holm i Nellikkegangen nr. 149 det meste af 1789. Der­ næst opholder hun sig i en kort periode hos murersvend Beckmand i Amaliegade, og herfra flytter hun til skomager Melchior Jacobsen Stougaard i Prinsensgade, hvor arrestationen fandt sted. Johanne Thott forklarer, at hun i de to år ingen egentlig tjeneste har haft, men at hun har ernæret sig ved at »Sye og Spinde«. Forhø­ ret er ikke særlig langt, og som det forløber, kan man fornemme, at politiet har haft et godt kendskab til »den svenske Tott«. Lægget »Flindt, 1 789-1 792 . Ang. Hore Huse og Nat Jomfruer« giver et enkelt fingerpeg, idet en udateret liste over løse kvinder bl. a. omtaler »madam thott i dybensgade med sin mand«. Da Nellikkegangen nr. 149 netop ligger på hjørnet af Dybensgade, må man formode, at li­ sten er affattet i 1789, og at Johanne Thott ikke var alene, da hun boede hos Cathrine Holm. Men selvom hun forbigår denne detalje under forhøret, så viser Johanne Thott sig langt mere medgørlig end størstedelen af de medsøstre, der i tidens løb stedes for politiretten. For på det første alvorlige spørgsmål tilstår hun umiddelbart, at »hen­ des fornemste Næringsvei« har været utugt. Man kan vel formode, at Johanne Thott som udlænding har stået ekstra sårbar i konfrontationen med det københavnske politikammer. At hendes tilværelse som fremmedarbejder iøvrigt ikke har været problemfri, ses af hendes bemærkning om, at hun en gang tidligere har været på politikammeret, »fordie Pøbelen forfulgte hende«. Den lille affære med de stjålne klæder gås der let henover. Med Thotts tilståede utugt er sagen klappet og klar for politimester Flindt, og tilbage er kun, at anklagede på sidste spørgsmål indrømmer, at hun ialt to gange tidligere har været opbragt til politikammeret og begge gange er sluppet med en formaning.