HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

PO L IT I OG PROST ITUEREDE 171 en fortegnelse over »Ponche Værter og Dandse Bodsværter« i Øster kvarter, der som nævnt i indledningen blev udarbejdet i begyndelsen af juli måned 1790.10 Hvad razziaens videre forløb angår, har betjentene med stor sans for detaljen meddelt i deres rapport, at de kl. 22.45 fandt to kvinder stående i døren til nr. 1 2 1 , hvor værtshusholder Niels Pedersen havde til huse. Det viser sig senere at være den 30-årige Sidse Sørensdatter og hendes syv år yngre søster Else. Om det med gadedøren forklarer storesøsteren iøvrigt til forhørslederen, at »de staaer der ikke længere end til Borgerlig tiid til K l 10 dog kuns imellem«. Hos Ole Ols^n Thiil i Ulkegade nr. 1 1 1 arresteredes Marie Høyer, der også gik under navnet Jomfru Bang. Hun var ved anholdelsen »næt Pyndtet med friceret Haar«, og havde under det efterfølgende forhør proble­ mer med at forklare sin tilstedeværelse i værtshuset og endnu sværere ved at forklare, hvorfor hun var i færd med at klæde sig af på et kam­ mer, da politiet aflagde besøg. Endelig pågreb betjentene, formentlig i nr. 194, den 24-årige Mette Cathrine Nielsen, der havde taget en mand med ind på sit lejede værelse, låst døren og påbegyndt afklæd­ ningen. Hun gjorde til gengæld overhovedet intet forsøg på at for­ klare sig under forhøret. Gøres det samlede facit op, havde politimesterens folk held til i løbet af februar måned 1791 at få tag i 15 af de 32 kvinder på anhol­ delsesplanen. Om dette resultat var tilfredsstillende i politimesterens øjne, kan ikke vides. På den anden side siger vores viden om de 15 uheldige os, at de fleste af de kvinder, der slap fri, sandsynligvis havde været arresteret før eller blev det siden. III. Mandag den 14. februar fremstilles Johanne Charlotte Henriette Thott for politiretten. Tiden fra torsdag aften, hvor hun blev arreste­ ret, har hun tilbragt i Rådhusarresten, og stadslægen har tilset hende og konstateret, »at hun er befængt med smitte«. Dr. Mangors erklæ­ ring om, at Johanne Thott lider af en kønssygdom, forelægges for ret­ ten sammen med en anmeldelse fra en vis Bolette, der beskylder Thott for at være kommet uærligt til en del af sine klæder. Det kan meget vel tænkes, at denne anmeldelse er den direkte årsag til, at politime­ ster Flindt har medtaget hende på sin liste og beordret hende anholdt.

Made with