HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

168

JOHN CHR ISTENSEN OG HENR IK STEVNSBORG

årige Ingeborg Erichsen, der foregav at tjene hos musketeren Poli, svare for sig. Om Ingeborg Erichsen eventuelt er damen i nr. 61 på Flindts liste, eller om hun blot gik med i nettet ved et tilfælde, kan ikke afgøres med sikkerhed. Under alle omstændigheder skiller hun sig ud fra sine lidelsesfæller, der alle måtte gøre vejen over Rådhusar­ resten, idet hun ikke blev arresteret den aften, men fik tilsigelse til at møde i politiretten om mandagen. At hun dog på en eller anden måde hører med i sammenhængen ses af, at hun har figureret i samme politirapport som de to søstre Holm. Foruden Ingeborg Erichsen og Johanne Thott kom Anne Marie Møller og Dorthe Marie Flugt for retten mandag den 1 4. De to sidst­ nævnte var blevet arresteret hos Jacob Moreis, der holdt ulovligt værtshus i Brøndstræde. Moreis stammede fra Trankebar, og omtales andetsteds i materialet som »den sorte Bendreier«. Hans adresse op­ gives i forhørsreferatet som Lille Brøndstræde 167, hvilket svarer til Brøndstræde 67 i anholdelsesplanen. Hér bankede trioen Gade, Bryde og Eisenmenger forgæves på fredag aften. Dorthe Flugt påstår senere, at de intet har hørt, men dét er et svar, politifuldmægtig Melchior lader hænge så løst i protokollen, at andre fortolkningsmuligheder au­ tomatisk byder sig. Under alle omstændigheder vender ordensmagten tilbage til Jacob Moreis om lørdagen, og denne gang med bedre resul­ tat. Eftersøgningen på de øvrige Brøndstrædeadresser var derimod resultatløs.12 Værtshusholderen Berner i Vingårdsstræde skulle ifølge planen først have haft besøg den 18. februar, men her synes tilfældet - eller impro­ visationen - at have spillet ind. Det fremgår nemlig af forhørsproto­ kollen, at Sarine Gadegaard, der var og gennem to år havde været i tjeneste hos »Peter Berent« i Vingårdstræde, blev arresteret allerede den 14. Sarine Gadegaard var en gammel kending af politiet og fæng- selsmyndighedeme, så det var formentlig hende, Flindt havde i tan­ kerne, da han satte kryds ved Berners adresse. I det snart velkendte mønster optrådte betjentene i et hold på tre, da de foretog deres razzia den 14. Ud over Sarine Gadegaard ind­ bragtes fem andre kvinder, hvoraf to »blev udladt med formaning at tage Tienneste«. Den ene, Kirstine Heiberg, burde man øjensynligt have holdt lidt længere på. Og et under, at man ikke gjorde det, idet det var på hendes bopæl flere af de andre kvinder var blevet arreste

Made with