HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

SIGURD JENSEN

1 6 0

Disse prøver viser spændvidden af behandlede emner og stoffets kvalitet. Vedrørende dets kvantitet giver de et mindre korrekt billede, idet de emner, der dominerer mængdemæssigt, som tidligere omtalt, er forholdet til Sverige, rustningerne samt udnævnelser og afskedigel­ ser blandt militære og civile embedsmænd. Hvad angår stoffets behandling er der en lille forskel mellem Nis­ sens og Kamphøveners nyhedsbreve. Den sidstnævnte er overmåde korrekt, tillader sig ingen intimiteter og har udarbejdet brevene med omhu. De er påfaldende ensartede i omfang, aldrig under 4 tæt­ skrevne kvartsider, sjældent over. Nissens er mere forskelligartede, snart lange, snart korte, snart fyldte med væsentlige oplysninger, snart strakt med anekdoter, og Nissen er til tider meget kåd, uformel og dri­ stig, selv i sin omtale af meget højtstående personer. Hans breve er tit skrevet med flere hænder; han har som tidligere nævnt, haft hjælpere. Kamphøvener har skrevet det hele selv. Fælles for dem begge er deres tæft for nyheder. Deres udvælgelse og behandling af nyhedsstoffet lig­ ger ikke langt fra moderne journalisters. Interessen for fremstående personers kønsliv er næsten på højde med nutidens. Forargelsen over embedsmændenes pensioner forekommer også en nutidslæser vel­ kendt. Den nonchalante måde hvorpå Nissen omtaler så højtstående personer som kronprinsen, prins Carl af Hessen, hertugen af Augu­ stenborg m. fl. minder os om, at vi befinder os i en periode, hvor den store franske revolution brød ud. Som nævnt omtales dens begivenhe­ der kun periferisk i nyhedsbrevene. Men de tanker, den trivedes på, levede som bekendt også i København, bl. a. i klubberne, og Nissen har nok til en vis grad været påvirket af dem. Andre af tidens bryd­ ninger, der fremgår af stoffet, er spændingen mellem dansk og tysk i de højere kredse, militærets upopularitet, de overlevende rester af gammel æreskodex (Kriegers lussing), efterdønningerne efter stats­ kuppet i 1784 (kabalen mellem v. Osten, Rosenkrantz og Rosen- crone) o. a. I øvrigt fortæller nyhedsbrevene vel også lidt om modta­ geren (ligesom vore dages aviser fortæller lidt om, hvordan vi er). Nouvellisterne har naturligvis især beskæftiget sig med de ting, de vid­ ste han interesserede sig for. Nyhedsbrevene er næppe så værdifulde, at en samlet udgave af dem vil svare regning. Men den, der gerne vil vide, hvad man talte om i København i den pågældende periode - f. eks. i klubberne