HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

SIGURD JENSEN

152

daterne i Kasernerne bleve rangerte under Gevær. Husarerne galo- perte mellem Amager og her . . . « Københavns kommandant vidste tilsyneladende udmærket, at kano­ naden stammede fra en flådeøvelse i Sundet, men en prinselig ordre var en ordre. Da københavnerne blev klar over sammenhængen, tog de sig et bil­ ligt grin, og visekællingeme gik i gang med at forhandle en »Ny Vise om Søebataillen i Kjøge Bugt Natten imellem den 24de og 25de Sep­ tember«. Da den politiske spænding mellem Danmark og Sverige blev ned­ trappet hen imod jul, fik nouvellisten foræret et andet interessant emne. Det blev den strengeste vinter siden 1740, og de talrige drama­ tiske begivenheder til lands og til vands, som vejrliget forårsagede, var godt stof. Det helt store scoop fik han dog hen på foråret. Der blev afsløret en sabotageplan, iværksat af en svensk officer, Lars Benzelstierna, der havde sneget sig ind i landet. Det hele blev opdaget, fordi en medskyl­ dig fik kolde fødder. Planen var ganske farlig. Sabotøren havde købt et fartøj. Dette var gjort meget brandfarligt, og det var meningen, at det ved passende vind og strøm skulle antændes og sættes i drift mod en række oplagte danske og russiske krigsskibe. Affæren er velkendt og beskrevet flere steder i litteraturen15 og skal derfor ikke nærmere udre­ des her. Nouvellisten fik naturligvis, som den gode journalist han var, det mest mulige ud af historien og dens følger (demonstration mod den svenske gesandt m. v . ). Hen på foråret 1789 skete der en yderligere udenrigspolitisk af­ spænding. Der skal her gengives et uddrag af et nyhedsbrev fra 3-( ?) maj 1789, der dels fortæller lidt om denne situation (bedømt af to danske ministre med forskelligt temperament), dels viser nouvellistcns arbejdsmåde og stil. »En bekjendter af mig var i Fredags hos Bernstorf og, for at spio­ nere, benyttede han sig af det Tordenveir, vi om Morgenen havde havt og sagde: Jeg tør sige, Deres Exe., at menig Mand tager Anled­ ning heraf at spaae sig Krig. Og jeg, svarede B., tør love dem Fred. En anden Statsminister16 - jeg vil ikke nævne ham, fordi jeg agter ham meget og hans Udtryk ikke behager mig - udbreder sig i Samtale om vore Skibe: at de vare nye og herlige, Skibschefeme unge og fy