HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

SIGURD JENSEN

1 5 0

tale om Georg Flemming Lerche til stamhuset Lerchenborg ( i 7 3 5 - i8o 4 )- En tredie abonnent var på tale. Zoega nævner det i et brev til gre­ ven af 29. april 1790. Det drejede sig tilsyneladende om kammerherre Frederik Juel dl stamhuset Thorseng ( 1 7 6 1 - 1 8 2 7 ) . Hvad der kom ud af forhandlingerne vides ikke. Efter 1. maj 1790 kom nouvellisten kun til at levere 8 breve til grev Schack. Det sidste er dateret 29. maj 1790. Den 3. juni døde greven på Giesegård. Mon Kamphøvener nogensinde fik udbetalt de første 15 rd. af sit honorar? Med kendskab til grevens ulyst til at rykke ud med rede penge kan man tvivle. Zoega omtalte som ovenfor nævnt Kamphøvener som »den Stak­ kel«. Det var der næppe megen grund til. Kamphøvener klarede sig godt i tilværelsen. Han havde til at begynde med pæne, omend be­ skedne stillinger i centraladministrationen (sekretær i 2. holstenske rentekammer, fuldmægtig sammesteds, revisor ved Klasselotteriet) og blev senere (1 795) amtsforvalter i Hütten amt samt herredsfoged i Hütten herred, hvilket må betegnes som absolut nobelt. Han døde 1824 som justitsråd. Det var såmænd snarere Zoega selv, der var en stakkel, i betragtning af den skammelige kassemangel han efterlod ved sin død. Hvad Georg Nissen angår, så drog han jo 1790 ud i verden. Han gjorde karriere indenfor diplomatiet, men ville utvivlsomt være totalt glemt i dag, om han ikke havde giftet sig med komponisten Wolfgang Amadeus Mozarts enke Constanze. Det gav ham adgangskort til kulturhistorien.12 Den svagelige greve på Giesegård har grebet begærligt efter ny­ hedsbrevene fra København, når posttasken kom fra Ringsted. Også vi læser dem i dag med interesse, men vi lægger næppe helt den samme vægt på de forskellige dele af indholdet, som greven må for­ modes at have gjort. De første breve i rækken er skrevet på dansk. Efter en kort overgangsperiode, hvor der skiftevis skrives på dansk og tysk, er resten (de fleste) på tysk. I efteråret 1788 trak det op til krig mellem Danmark og Sverige. Derfor indeholder brevene meget stof om udenrigspolitiske forhold. Nouvellisten var godt underrettet om styrkeforholdene i de forskellige hærafdelinger, om flådens situation o. m. a. Han havde også en for