HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

SIGURD JENSEN

1 4 8

Nu ved vi fra forannævnte breve fra klokker Haaber til greven, at det i al fald i et tilfælde, hvor Haaber havde lagt en betydelig sum ud for greven, kneb med at få denne til at rykke ud med kontanter. Når nyhedsbrevene trods alt vedblev at komme, må det vel betyde, at gre­ ven efterhånden har taget sig sammen til at betale. Der kan i denne forbindelse være grund til at nævne, at grev Schacks økonomi alle dage var anspændt. Da han noget hovedkuls blev arving til grevska­ bet, fordi hans faders stedmoder, grevinde Anna Sophie Schack (»den onde grevinde på Gram«) umiddelbart før sin død ændrede sit testamente til fordel for ham, var han stærkt forgældet, og han blev sat under administration af en regeringskommission. Udviklingen af hans økonomi gennem årene skal ikke nærmere gennemgås her; det skal kun nævnes, at den gav anledning til problemer. Der var så meget greven gerne ville, gennemføre reformer for sine bønder, opbygge en bogsamling, og så altså have en privat nyhedstjeneste. Det bør måske også nævnes, at han langtfra var noget finansgeni. Den store gæld, han skaffede sig i sin ungdom, var bl. a. et resultat af et meget ubehæn­ digt negotieret lån,7 og det var ingen god idé af ham at kautionere for postkasserer Georg Zoéga. For ganske vist skrev denne breve, der var nærmest slimede af underdanighed, men da han døde i 1 794 afsløre­ des det, at han havde alvorlig kassemangel. Zoéga nævner ikke, hvem der forfattede nyhedsbrevene. Han taler kun om »nouvellisten«. I rigsarkivets registratur8 anføres fuldmægtig Georg N. Nissen som brevenes mulige afsender og Viggo Sjøqvist slut­ ter sig til samme opfattelse.9 Der kan heller ikke herske tvivl om, at Nissen har spillet en vigtig rolle ved brevenes tilblivelse. Det ses af, at de brat standser, da han bliver ansat i udenrigstjenesten, og først kommer i gang, da en efterfølger findes. Men brevenes sammensæt­ ning, og det at håndskriften ikke altid er den samme, peger mod et vist samarbejde mellem flere. Her skal man nok kaste et blik på postkasserer Zoégas husstand i det af ham ejede hus i Klarebodeme (Købmager kvarter nr. 4). Fol­ ketællingen 1787 viser, at den på dette tidspunkt bestod af følgende: den 56-årige Georg Zoéga og hans 45-årige hustru Abigael Boye, en tjener, en tjenestepige samt tre logerende, fuldmægtig Georg N. Nis­ sen, 27 år, kammersekretær Jeronimus Kamphøvener, 29 år, og vo­ lontør i Tyske Kancelli Søren Wedel, 21 år, Kamphøvener10 blev