HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

145

EN KØBENHAVNSK POSTMESTERAVIS FRA DET 18. ÅRHUNDREDE A F S IG U R D JE N S E N

I det 1 8. århundrede var posthusene nyhedscentraler. Postmesteren solgte danske og udenlandske aviser, byens folk mødtes for at læse dem og drøfte deres indhold, og ofte sørgede postmestrene for, at disse drøftelser kunne foregå over et krus øl. Enkelte postmestre gik yder­ mere i gang med at producere eller lade producere en håndskrevet »avis«, nærmest hvad vi ville kalde et nyhedsbrev. Sådanne postme­ steraviser indeholdt afskrifter af udenlandske aviser og indenlandsk stof opsamlet fra forskellige kilder. Den mest kendte postmesteravis blev udgivet af Christian Erlund, der 1 7 0 3 - 1 3 var bogholder ved det danske postkontor i Hamburg. Han havde hele 86 abonnenter og skal have haft en fortjeneste på op til 2000 rdr. om året.1 Disse postmesteraviser havde naturligvis kun ringe chance for at blive bevaret for eftertiden. Nogle håndskrevne blade, der gik fra hånd til hånd, og som ret hurtigt hørte op med at være aktuelle, måtte nødvendigvis i de fleste tilfælde gå tabt. Kun to serier synes be­ varet (men man kan naturligvis håbe, at flere vil dukke op). Den ene er fra Randers.2 Der er bevaret 28 numre, alle fra 1796 og fordelt over årets første ni måneder. Da der ifølge distributionslister har været en snes abonnenter, der hver havde lov til at beholde avisen i maksimalt to timer, er det lidt af et mirakel, at foretagendet har kun­ net holdes i gang så længe. Distributionen må have været ledet af en fast hånd, og denne faste hånd har tilsyneladende tilhørt hospitalsfor­ stander Christen Willadsen, en dynamisk personlighed, der senere manifesterede sig i byens historie med et kæmpemæssigt underslæb.3 Redaktøren har formentlig - men ikke nødvendigvis - været byens postmester, birkedommer Johan Henrik Stabel.4 Den anden avis er fra København. Der er bevaret 127 numre, spændende over årene 1788-90, og her er det mindre mærkværdigt, at de er bevaret, for abonnentantallet var i 1788 og 1789 een og steg i 1790 til to (måske tre). Vi skal først se lidt på baggrunden for dens tilblivelse. En mils vej sydvest for Ringsted ligger herregården Giesegård. Den 10

Made with