HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

N. L. FAABORG

12

portræt med de omtalte Krag-portrætter, er forskellen stærkt iøjnefal­ dende. I de mellemliggende syv år, hvori indgår en betydningsfuld udenlandsrejse, har von Haven udviklet sig til en moden portrætma­ ler med evne til livfuld personopfattelse, selv om det har knebet med at give de forskellige legemsdele de rette proportioner. Farveskalaen har også udviklet sig fra de noget dystre og grelle over mod lysere og klare røde, gule, grå og hvide farver med effektfuld anvendelse af glanslys. Hvor Michael har opholdt sig fra 1656-59 ved vi ikke med sikker­ hed, men fra 1659 har vi sikre vidnesbyrd om hans nærværelse i Kø­ benhavn: mellemværendet med Jochum Kammager i dette år,16 og en tegning i Det kgl. Bibliotek af de svenske belejringsværker foran København.17 I 1660 har Michael von Haven åbenbart følt sin position som maler så forholdsvis sikret, at han har ment at kunne påtage sig an­ svaret som familieforsørger. Den 27. juli giftede han sig i København med Anne Pedersdatter —brylluppet stod i Hans Friis’s gård i Køb- magergade - og den 27. april 1661 blev datteren Maria født i Kom­ pagnistræde. Blandt fadderne var foruden anseelige borgere i Køben­ havn, også flere gode nordmænd, deriblandt som venteligt et medlem af familien Bielke, Jørgen, der dengang var generalløjtnant over den norske milits.18 Ved den næste datters dåb i Vor Frelsers kirke i 1662, var fadderne næsten højfomemme allesammen og tilhørte den kreds som prote­ gerede Michael og Lambert som kunstnere: Fru Edele Ulfeldt, gift med admiral Henrik Bielke, og fru Margrethe Ulfeldt, gift med admi­ ral Niels Juel. »Hendis kiere farbror Lambertus von Haven« var dog også blandt de udvalgte. Forholdet mellem de to brødre har tilsyneladende været godt. Lambert, der jo hurtigt gjorde karriere, har hjulpet sin ældre broder hvor han kunne, særlig når det kneb med arbejde og med penge. Mi­ chaels portræt af broderen må antages at være malet i 1 66oeme, og er betegnet på den malede ramme: Lambertus von Haven B. Norvegus, idet B. hentyder til Bergen, hvortil de begge følte sig knyttede med stærke bånd. Billedet er udført i det lille format, der åbenbart passede Michael bedst, og viser os Lambert inden han nåede berømmelsens tinde, men dog allerede som en meget selvbevidst, myndig herre med