HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1977 h5

N. L. FAABORG

8

I billedets midte, over opkørslen til Børsen, hvor det store »Pallads«, dvs. tribunen, er rejst, sidder kongefamilien og modtager hyldings- eden fra de øvrige rigsråder, adelen, gejstligheden, og borgerne og nogle amagerbønder, som i hast var indkaldte for at repræsentere denne noget oversete stand. Disse centrale begivenheder fortoner sig imidlertid i baggrunden og er vanskelige at opfatte; blikket hæfter sig derimod gerne ved de mange små figurer i billedets forgrund, som så indtagende fremstiller det lokale borgerskab, der ser på og gerne lader sig se ved denne enestående københavnerbegivenhed. Billedet er sandelig ikke uden charme, men appellerer egentlig mere til smilet end til den højtidsfulde alvor som må have præget situationen. På Rosenborg findes imidlertid også en anden fremstilling af samme begivenhed,4 der enten er malet samtidig eller i al fald inden 1669, da den nye biblioteksbygning stod færdig til taget. Billedet er historisk og topografisk overensstemmende med Heimbachs fremstil­ ling, den kunstneriske opfattelse dog helt anderledes. Hvad der måtte mangle i enkelthedernes anskuelighed er her erstattet af en fortættet dramadsk stemning i det brusende menneskemylder, der ikke alene trænges på slotspladsen, men ses i alle vinduer på slottet og i de om­ kringliggende huse, i skibsmasteme og på Holmens bro. Igennem den mørkladne himmel er solen ved at bryde igennem og kaster glimtvis stråler over den centrale begivenhed, selve arvehyldingen foran Børsen til venstre i billedet, over en monumental rytterskikkelse på Holmens bro, for til sidst at skabe en næsten Wouwermansk effekt over den stejlende rytter på den hvide hest nederst tilhøjre. Billedet er i øvrigt opbygget som kulisser på en scene med forgrund, mellem- og baggrund, med dunkle og belyste zoner og med en farve­ skala, der spænder fra brunlige dl dominerende blågrå farver med markante røde og hvide indslag. Selv om centrum for begivenhederne, kongen og hans familie, er stærkt fremhævet ved belysningseffekt, så drages øjet måske lige så kraftigt mod den monumentale hvide rytter midt på Holmens bro, en højtstående officer, som støtter kommandostaven mod højre hofte, idet han holder hesten an og i ophøjet ro og fuld af autoritet skuer ud over det myldrende menneskehav. Hvem er manden som maleren, uden at støde an, kunne give en så central placering i kongehusets skæbnetime? Vel kongens yndlingssøn, Ulrik Frederik Gyldenløve,