HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH. BINDESBØLL

2 3 1

vides ikke, hvem der har leveret disse oplysninger, og det er derfor svært at bedømme deres kildeværdi. Det må dog forekomme ejen­ dommeligt, om Rasmussen allerede fra omkring 1898 (dateringen på de første møbeltegninger) eller kort derefter skulle have fremstillet mahognimøbler for Bindesbøll, da deres samarbejde først etableredes ca. 1904, og firmaet iøvrigt næsten udelukkende gav sig af med ege­ træ. Mere sandsynligt er det, at kun de senere dele af møblementet skyldes dette snedkeri, og at de tidligere, dvs. i det mindste sofaen, bordet og armstolene samt nogle af salonstolene er udført hos Mørck. At salonstolen er blevet lavet begge steder, fremgår af, at Rudolf Rasmussen anvendte den (i egetræ) i de repræsentative kontorer ind­ til for ca. en snes år s id e n ,o g den er da også afbildet i firmaets ju­ bilæumsskrift fra 19 19 .2(5 Mørck producerede iøvrigt en variant af denne stol, som kun afviger ganske lidt fra Kleis’ model.2' Næppe var møblerne kommet i hus, førend der var bud efter dem alle vegne fra, og Kleis nænnede ikke at sige nej. I 1909 sendtes næ­ sten hele møblementet hen til Kunstindustrimuseet på Vestre Boule­ vard for at vises på den omtalte Bindesbøll-mindeudstilling.28 Det følgende år var seks af salonstolene ene om at repræsentere dansk mø­ belkunst under Verdensudstillingen i Bruxelles.29 Til den skandinavi­ ske udstilling i Berlin måtte Kleis også undvære dele af sit møble­ ment,30 og bogskabet skal endog være nået så vidt omkring som til Chicago. 31 Samtidens vurdering af møblerne var særdeles høj. Illu­ streret Tidende gengiver i sin anmeldelse af Kunstindustrimuseets enorme udstilling 1909 tre billeder, hvoraf de to viser henholdsvis bogskabet og en salonstol fra Kleis’ møblement. I teksten hedder det bl.a. »Den Maade hvorpaa Guldet er anvendt - en saare vanskelig Kunst - er gjort med overlegen Dygtighed. En ganske simpel Form, som den lille Reol med Skabet i Midten, er blevet noget ganske for sig selv ved den Sikkerhed og Selvfølgelighed, hvormed Billedskærearbej- det er forgyldt«.32 Ekstrabladet beretter, at »Et af de mest straalende og tillige et af de skønneste er Dagligstuemøblementet, som ejes af Kunsthandler Vald. Kleis«.33 Det er ganske morsomt at forestille sig, at dette møblement (fig. 6), der i den grad er knyttet til Vesterbro, skabt som det er af en arkitekt med bolig på Vesterbrogade og udført af et snedkeri i samme gade til en kunsthandler, der boede et lille stykke længere ude, at dette møble-