HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1976

214 STEFFEN LINVALD af den nedrevne ejendom på hjørnet af Sølvgade og Adelgade 93 og en inskription »d. 9de Januar 1859«; på den anden en gengivelse af ejendommene Nyhavn 14 - 16 og inskriptionen »d. 9de Januar 1884«. Vaserne, der var udstillet på museets udstilling af »Køben­ havnske prospekter på Kongelig Porcelain« som nr. 84, oplyser mu­ seumsinspektør John Erichsen i det af ham udarbejdede katalog, er utvivlsomt en sølvbryllupsgave til grosserer C. J. Rerup og hustru, der i 1859 boede Adelgade 95 og i 1884 ejede og beboede de to ejendomme i Nyhavn. Når det ikke er Adelgade 95, der er afbildet på prospektet men derimod nr. 93, antager Erichsen, det skyldes, at Rerups har boet i nr. 95, og at hans høkerforretning har ligget i nr. 93. Begge prospekter er malt af Emil Ohrt, og det oplyses i porce- lainsfabrikens ordrebog fra 1883, at ejendommen i Adelgade er malt efter »medfølgende fotografi«. Den tredie vase, museet har fået, er udgået fra Bing & Grøndahls fabrik og har et prospekt af Landemærket 6 -10 . I nr. 8, der ses på billedet, havde tobaksfabrikant, grosserer E. Jensen cigarforretning, og indskriften på bagsiden tyder stærkt på, at vasen er skænket ham og hans hustru som en »Venlig Erindring paa Sølvbryllupsdagen d: 2¿e April 1883«. Som gave er modtaget en meget smuk og stor lågpokal af glas, der sandsynligvis er udført på Haddelunds glasværk som efterligning af en Nostetangen pokal. Den er prydet med monogrammet H .F.K ., der henviser til forlængst afdøde politiinspektør Henrik Frederik Korn (1844 -95 ), der fik den overrakt som gave ved sit 25 års jubilæum den 16. december 1892 af »det kvindelige Opsyn i Kjøbenhavns ci­ vile Arresthus . . .«, som en indskrift på bagsiden oplyser. Om den agtelse, Korn nød indenfor politiet, vidner også en anden jubilæums­ gave, en sortlakeret stok med elfenbenshåndtag, som funktionærerne i Christianshavns arresthus forærede ham. Det vakte derfor stor op­ sigt, da Korn tre år senere den 25. marts 1895 begik selvmord, og der i den anledning opstod nogle rygter om, at hans tragiske død skulle skyldes, at han som chef for sædelighedspolitiet havde modtaget penge af bordelindehavere for at have skaffet dem særlig udvalgte kvinder. Ved den undersøgelse, der blev iværksat, viste det sig imid­ lertid, at rygterne var grundløse, og at årsagen til hans død var van­ skelige personlige forhold og sygdom i forbindelse med overanstren