HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN 95 menigheds store og mageløse bryllupshøjtid, der venter os. Man kunne rigtig på hans ansigt læse hans glæde, thi han er vis på, han kommer til dette bryllup. . . . Fra Slotskirken skulle vi med Thurah til Frede­ riksberg endnu engang og gik. Undervejs var vi først inde i Hellig- gejstes kirke. . . . Denne kirke er nylig restaureret og er meget smuk. . . . Dernæst var vi i Frederiksberg kirke, en mærkelig ottekantet bygning. Hos etatsrådens modtoges vi som sidst med al mulig hjertelighed og forekommenhed. Efter at vi havde spist til middag, var vi i »dri­ verierne« og så der en mængde blomster, hvorefter vi gik ind på Frederiksberg kirkegård, hvor vi så digterkongen Adam Oehlenschlå- gers grav, ham der »leged guldharpen med det fulde tonefald«. Endnu pryder intet monument hans gravhøj. Det er påtænkt, men skønt hans værk har tonet i mangt et øre, så lader det dog ikke til, at man for alvor vil bidrage noget til et minde på hans støv. Foruden hans grav så vi også fru Nielsens,93 der især var den skuespillerinde, som tro kunne fremstille Oehlenschlågers tragedier. Ligeledes så vi også den tidlig, for kunsten alt for tidlig afdøde billedhugger Ussings grav.94 Vor kære Thurah blev tankefuld, thi Ussing var en af hans bedste venner. V i andre mindedes ham også, da vi havde set ham i Tomme- rup. . . . Efter at vi havde drukket kaffe, brød vi op, hilste så farvel til de herlige folk, der med en mageløs venlighed og forekommenhed havde åbnet deres hus for os. Deres bedste ønsker ledsagede os, og vi var begge underlig til mode ved afskeden. Thurah fulgte os lidt ud. V i gik om ad Allégade. Ved enden af den standsede vi, sagde hver­ andre farvel. Det var denne gang ikke uden vemod. V i så på hinan­ den, og her skiltes Hans Kam og jeg fra ham, der har bidraget alt, hvad der var ham muligt, for at gøre os vort ophold i hovedstaden glædeligt og velsignet. Med megen møje og ulejlighed har [han] sagt os alt, givet os besked om alt, som der var værd at vide, stampet om med os fra den ene ende af byen til den anden, og vi må rigtignok tilstå, at hvis han ikke havde været, så ville rejsen ikke have blevet halvt så glædelig, og vi havde ikke fået det halve af det, vi hai* fået. . . . Så gik vi ned ad gamle Kongevej, . . . Ved St. Jørgens Sø skiltes vi. Hans gik ind efter Vesterport. Jeg gik om ad Farimags- vejen, forbi alle tre søer, til Østerbro, en ordentlig spadseregang og kom endelig ud til handelsgartner Ohlsen,9° hvor jeg ville besøge gartnersvend Gomme Christensen, . . . Jeg traf ham heldigvis hjemme,