HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5
M. VESTERDAL
88
her i landet hidtil ukendte ægyptiske øjensygdom, og af vor store og berømte digter, professor Hauch. Fra slottet gik vi i en anden have, Søndermarken, gik samme rundt, drak kildevand nede tæt ved Valby, satte os, hvor der var bænke, hvad vi syntes at trænge til, morede os, passiarede, og det gik ret strygende. Thurah var i sit es, han havde jo sin kæreste med. Desuden var to andre frøkener Andersen, hendes søstre, med, og vi havde en sjælden tur, en spadseretur, som var i sandhed fornøjelig. Aftenen drev os imidlertid atter ind til etatsrådens, hvor vi efter den lange tur hvilede os godt ud. Efter at have drukket té, opholdt vi os der endnu i flere timer. Frøken Ida spillede for os, vi så »Danmark i billeder« og en mængde skyggebilleder, noget jeg ikke har set før. Der blev gjort alt muligt for at glæde os, og vi var også glade for alvor. En mere venlig og hjertelig modtagelse kan vist ikke tænkes end den, der idag blev os til del i dette hus. Den naturlige og hjertelige tone, som herskede, den indbyrdes kærlighed, som vi kunne mærke i samme øjeblik, som vi trådte ind, gjorde, at vi straks var som hjemme. Turen til Frederiksberg var en af dem, som jeg aldrig glemmer. Det har gjort mig godt at være der, det gør godt at komme sådan et sted, og jeg ved ikke, hvem af hele familien, jeg skal fremhæve, thi de var alle enige, hvorfor jeg heller ikke kan nægte, at det ikke var så let at sige farvel. [Det] blev lidt ud på natten, og vi måtte af sted, hvor nø dig vi ville. . . .«. 3 .10 .: »Vi ville gerne på Rosenborg Slot men give 3 rdlr for det, syn tes vor kasse ikke at ville give tilladelse til, hvorfor vi i hotel »Skandi navien« i Gothersgade havde meldt os hos en tjener og ventede ved hans hjælp at få nogle flere rejsende samlet, det blev da ikke så dyrt. Jeg gik idag [til] morgen til nævnte hotel, men han havde ingen sel skab, hvorfor vi ikke fik det med. Hans Kam gik derpå til sin kusine i Nybrogade. Jeg gik ad Regnegade og byen rundt ned ad slotsbroen til, til min fætter Rasmus, med hvem jeg igår havde aftalt en tur. Straks var han i stand. V i gik ad Filosofgangen til Vesterport, ad de små alléer, om ad gamle Kongevej, hvor min fætter Diderik Andersen fra Udby bor, hvem vi ville besøge. . . . Jeg blev modtaget med megen venlighed og opholdt mig der en timestid. . . . Da vi gik, fulgte han os lidt tilbage og gav os ved St. Jørgens Sø en del oplysninger om det
Made with FlippingBook