HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

86 M. VESTERDAL underligt træ! eller Nej se! Det var dog en aparte plante! V i stod som fattige, men vi stod også lige over for den store mesters værker. Om­ sider, da vi alt ville have gået, dristede vi os til at spørge en gartner­ svend om adskilligt. Han var flink og viste os ind i flere store driv­ huse, hvor vi så de aller forunderligste planter endnu. . . . Fra Au­ stralien var en mængde mærkelige planter, som Steen Bille00 indsam­ lede på sin rejse omkring jorden med korvetten »Galathea«.01 . . . Nu gik vi ned til slotspladsen, hvor min fætter Rasmus lå med sin jagt. Her var vi ikke længe, hvorpå vi med hans kollega gik op i byen igen, var inde at tømme et glas med ham, fortsatte så vor vej og gik til Prinsens Palæ for endnu engang at se Oldnordisk Musæum, navn­ lig nogle af de sager, som er på anden etage. Thomsen var i godt humør og viste os mange ting, navnlig så vi dronning Dagmars ring. Kun en halv time kunne vi være der denne gang, da vi efter aftale med Thurah skulle møde ham i gården omtrent kl. 12. Han havde da en plan med til den øvrige del af dagen. Atter underlig til mode forlod vi Oldnordisk Musæum. Thurah kom. Snart var vi på farten og var i Stormgade, hvor vi standsede ved nr. 187, det såkaldte hol- steinisches Haus, hvor Naturhistorisk Musæum er opbevaret. Dette Musæum er delt i tre afdelinger: Mineralogisk samling, fisk og kryb­ dyr samt pattedyr og fugle. A f pattedyr var ikke mange, kun skal jeg bemærke en kæmpeokse fra Rusland og en hvalfiskeunge, som lige var født, 6 alen lang. Ligeledes vil jeg og bemærke, at der var [et] mærkeligt skelet af det nu forsvundne kæmpemæssige mammutdyr fra Sibirien. Derimod var fuglesamlingen temmelig fuldstændig og inde­ holdt vist flere tusinde slags. Også her trængte vi til vejledning, da [vi] kun på få kunne, på en lille seddel, læse os til navnet. . . . Kun kan jeg huske, at vi så flere arter af ægypternes hellige ibis. V i så den største fugl, strudsen, og den mindste, kolibrien. V i så pelikanen, fal­ ken, ørnen, gribben og mange andre sære fugle, som vi hidtil blot har kendt af navn. Kl. 2 gik vi igen, tog vejen ad Filosofgangen efter Vesterport sporenstregs til Frederiksberg, på hvilken vej vi kom til at se adskillige ting, som vi i tirsdags aftes gik glip af: Trommesalen, Københavns markedsplads; den kongelige skydebane, hvor der som bekendt holdes mange små fester, og hvor jeg navnlig mindes festen i 1853 f ° r mine landsmænd, der fulgte Balthazar Christensen som plageånder og stækkede hans vinge;62 det af Geo. Carstensen i som

Made with