HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

8 0 M. VESTERDAL strammedes. Han fandt da en knage, som han hængte enden på, men da han var beredt dertil, faldt han ned med et stort rabalder. Derefter fik han fat på en bøsse, som han efter megen spræl og mange forgæves forsøg endelig fandt på at trække af med foden. Først efter at skuddet var gået af, kom han i tanke om, at han havde glemt at putte piben i munden. Han oprettede forsømmelsen, faldt og troede sig død. Da han til publikums umådelige grin havde ligget lidt, rejste han hovedet og så sig selv levende. Jo , det er en rigtig karl den Pjerrot. Hvem som har trang til at få mellemgulvet rystet, vil jeg råde til at se den fyr, og dem som er uheldige i kærligheds-kapitlet, ville jeg ønske havde set ham i aften. . . . [Tivoli var ikke i aften] belyst med orientalske lam­ per. V i gik så hjemad. Thurah fik sin kæreste, som i aften var med, pr. omnibus bragt hjem, hvorpå vi gik, takkede for i dag og sagde »Godnat« ved Garvergårdens port, . . . A f store mænd har jeg foruden de anførte idag set ministerpræsi­ dent Bang46 og konferensråd, høiesteretsassessor Koefoed, pastor Koe- foeds fader.47 . . .«. 30.g : »Denne . . . [dag] har vi anvendt til en tur til [Klampenborg, Dyrehaven og Sorgenfri]. Lige fra i sommer, da vi første gang talte med Thurah om vor påtænkte rejse, havde han bestemt en sådan tur til os. I dag fik han frihed for skolen, og så skulle vi rejse. Halvotte mødte Hans Kam og jeg på Kongens Nytorv. Straks efter var Thurah færdig. Med en lille taske, hvori noget mellemmad, gik vi til broen i Kvæsthusgaden, og straks derpå gled vi bort med dampskibet »Ham­ let«, der kl. 8 afgik til Helsingør. Atter var vi heldige, idet vi netop kom med dampskibet den sidste gang i år, det om morgenen afgik til Helsingør. Det er altid behageligt at sejle med dampskib. Idag syntes mig, det var endnu mere, da rejsen blot var for at more sig, og det var på en fart, hvor der uafladelig var noget at se. Først sejlede vi forbi orlogsskibene, svanerne, som digterne kalder dem, de faste bat­ terier, Trekroner og Lynetten, der ligger i Sundet, vi kom og forbi fyrskibet »Læsø Rende« malet rødt og hvidt. Som vi var kommet forbi Kalkbrænderierne, kom solen frem, hvilket Thurah så inderlig ønskede, og nu havde vi et mageløst dejligt syn ind på Sjællands kyst, hvor der lå en uhyre mængde sommerboliger tilhørende Københavns rigmænd, som kappedes, det ene med det andet, om at overgå hinan­ den i skønhed. Inde i Charlottenlund skov lå slottet af samme navn,