HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN 79 Det skulle vi naturligvis have med. Vi rappede os og i en fart var vi derude. Vejret var bedre end i aftes, og da det dels var sidste gang i år, og dels et særdeles stort og brillant fyrværkeri, der skulle afbræn­ des, var der mange flere mennesker end i aftes, vist ikke så få tusinde. Der var en voldsom trængsel omkring teateret og koncertsalen, men især da fyrværkeriet kl. 9 blev afbrændt. Dette overgik i glans og kunst langt det, vi så i aftes, og overgik al beskrivelse, ja det var ikke muligt, da jeg aldrig har set fyrværkeri før i aftes, at jeg kunne gøre mig den ringeste forestilling derom. Programmet lød således. . . . Thurah glæ­ dede sig på Hans Kams og mine vegne, at vi fik dette fyrværkeri at se; thi det kunne bogstavelig kaldes strålende og gjorde i aftenens mørke en overordentlig effekt, lod os i øjeblikket glemme alle andre verdens ting, idet vi studsede og gabende så i luften for at beundre de forskellige farver af ild, som blev udspyede og opkastede, hørte den næsten bedøvende knalden. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte, men det ved jeg, at det var skønt, det var morsomt at se. Mærkeligt syntes mig dog de bengalske flammer. Programmet lovede to, men der blev tre. På engang blev det så lyst som den klare dag. Man så da en voldsom masse mennesker, et sandt folkehav, trindt omkring. En del drenge var krøbet op i de nærmeststående træer, og det så ret pudsigt ud, da deres stilling på en gang blev synlig. Man lo af dem, de ville jo og have noget for deres mark. Københavnerne er meget egenartede, uden vi­ dere råbte de »da capo«, og virkelig blev der også givet et nummer uden for regelen, hvad det var, ved jeg ikke. . . . I koncertsalen gaves atter under musikdirektør Linckes anførsel 15 numre, hvoraf jeg dog ikke hørte ret mange. A f disse vil jeg fremhæve: Ouverture til Brama og Bajaderen af Auber,44 Ouverture til Figaros bryllup af Mozart og Returvals af Gungl.45 På teateret gaves 4 forestillinger kl. 6, 7, 8, 9^4, hvoraf vi så kun de to sidste. Forestillingen kl. 8 var nogle kunstige danse. Den sidste forestilling »Pjerrot vanvittig af kærlighed«, var som rosinen i pølseenden. Det var en komisk pantomime i 1 akt, og i sand­ hed, den var komisk. Hvem i al verden kunne bare sig for latter. Den stakkels Pjerrot var jo blevet forlibt, ja såmænd, det er så mange ble­ vet, det gik ham skidt, også det har mange desværre erfaret, så blev han vanvittig og ville først hænge sig og så skyde sig, men sikken en spektakel han gjorde dermed. Det varede længe inden han fik strik­ ken om halsen, da han så fik den om, så kunne han ikke tåle, at den