HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

7 8 M. VESTERDAL Rosenborg Slot. På volden nåede vi Thurahs onkel, en skrædder Vil­ helm Klingenberg,41 med hvem vi fulgtes ad Østerport, Grønningen til Toldboden og ad Bredgaden til Kongens Nytorv. Denne mand var en ægte dansk mand. Vi kom nemlig til at passere forbi Anders Sandøe Ørsted, og ligesom vi strøg ham forbi, drejede Klingenberg pludselig samtalen over på de tider, da Ørsted havde noget at sige, og gav ham en sådan salve, at det gamle skind vist blev end mere kroget. For­ resten gjorde det et underligt indtryk at være den mand nær, som især i den sidste tid har voldt frihedens venner så megen harme. . . . Straks efter at vi havde været på Christianshavn, gik vi til Rosenborg Slot for at se mønt- og medaljekabinettet. . . . V i så i de tre værelser blot de på skråplanerne udstillede mønter og medaljer. . . . Jeg for min part kender ikke til mønter på anden måde end den at give dem ud, hvorfor jeg egentlig ikke havde andet udbytte, end at det var interessant at se. . . . Efter at vi havde spist til middag, drukket kaffe og hvilet os lidt på Thurahs yndige kammer på 3. sal, fortsatte vi, idet vi gik til Prinsens Palæ, bag slottet, for at se Oldnordisk Musæum, en samling af old­ sager, hvortil der i flere henseender ikke findes magen i verden. Den er grundlagt af den lærde, i Jens Jensens gård i Nyrup fødte, professor Rasmus Nyerup,42 men egentlig er det arkæologen, konferensråd Thomsen,43 der med utrættelig flid og møje har ordnet og samlet disse genstande fra vore forfædre, over 16000 i tallet. . . . Som det hidtil har gået mig, gik det også her, at jeg stod som en fattig og forlegen og kunne ikke rigtig forstå hvad jeg så. Dog Thurah fortalte meget, Thomsen ligeså, og en lille smule kendskab havde jeg til stensagerne, hvoraf jeg havde set flere, navnlig stenkiler, flækker og flere andre ting, så jeg fik endda noget udbytte i videnskabelig henseende. Dertil kommer og, at historien jo ofte omtaler disse vore forfædres redskaber, jeg har mange gange læst om pile, om buer, om skjolde, om lanser, om spyd, om lurer, om økser, om hellebarder, om hjelme, og derfor kunne jeg bedre glæde mig ved at træffe det her i virkeligheden. Uvilkårlig blev vi sat tilbage til hine svundne tider, og vi kom som på en måde i berøring med hedenolds kæmper. Det blev aften, og vi måtte bryde op. Vi gik så tilbage igen til Kongens Nytorv 208. Da vi havde druk­ ket té, skulle vi i Tivoli igen. Lykken føjede det så, at der endnu i aften skulle gives nok en afskedsfest, navnlig et brillant fyrværkeri.