HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN

7 5

sigt over en del af Paris og mange flere dejlige stykker. K l 8 / 2 atter ved teateret: danse-divertissement, der bestod af tre danse Cachuca, Dobbelt hornpipe og Allemande, pas des trois, og Gud ved alle de tos­ sede navne, som de havde, der dansede dem. Imidlertid fra kl. 7J/2 blev haven oplyst af orientalske lamper, det såkaldte Vauxhall, flere, ja mange tusind lamper i næsten hver tænkelig farve, blev tændt og ophængt i gangene i mange forskellige figurer, et sted f.eks. var det lig et skibsanker. Især så det underligt ud på bazaren, hvor der ovenpå var anbragt en række lamper, der stod tæt ved hverandre, og ligeledes var det smukt at se en halv snes opstående bræt, der var besat med lamper og dannede i form af en sløjfe, gul og med røde ender. Hele belysningen tog sig aparte godt ud, da det var temmelig mørkt. Det var et storartet syn, og vi fynboer havde nær tabt øjne og næse. Jeg må tilstå, at jeg gik som i en forberedelse til en rus, og i virkeligheden var jeg beruset af glæde, thi som ingensinde før havde jeg en sådan lejlighed til at more mig, og jeg lod stå til. Jeg kunne undertegne, hvad Thurah fortalte, at da han første gang var i Tivoli, var det som han kom ind i en féverden. Thi det hele var som et halvt trylleri. Vej­ ret var ikke det allerbedste, men det gik så an, og bedre ville det have været, hvis man alle steder kunne have haft paraplyerne oppe, hvilket stadig blev forbudt ved teateret, hvor man foruden en mængde frie, aldeles frie vittigheder, også hørte brølet: Ned med paraplyerne. Thi det kan nok være, at der er et mudder med de velsignede københav­ nere, de er ikke bange. Endnu var det bedste tilbage, nemlig fyrværke­ riet og sidste forestilling på teateret. Kl. 9*/2 afbrændtes et stort brillant fyrværkeri af overkrigskommissær Høegh-Guldberg.34 Jeg så fyrværkeri første gang i mit liv og glædede mig rigtignok så overmåde derved, at jeg må tilstå, jeg vidste hverken ud eller ind. Fyrværkeriet bestod af 16 numre og begyndte og endte med 3 kanonskud. Hvordan det gik til, hvad det var, hvordan det så ud, hvorledes det kunne spy ild til alle sider, hvordan raketterne kunne gå tilvejrs, sole og stjernerne skin­ ne, illuminationslysene, sværmerne, capriserne osv. kunne skinne og sværme, det ved jeg ikke. Det går over en plovstudents forstand, men disse kunne da og more sig, og det gjorde jeg. De 16 numre var 3 ra­ ketter, en sol, tourbillons og raketter, 2 sole og 4 stjerner, der bevæger sig om en roset af illuminationslys, 3 raketter, en cappriccio med 4 svævende fontæner, bombardement af sværmere og en raketgirandol,

Made with