HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN

69

løver ved indgangen til slottet, og der er løven, der bider hesten, skal være den danske løve, der bider Liineburgs hest, prægtige lindealléer, plæner osv. V i gik så derfra til universitetet, videnskabernes tempel og helligdom, også kaldet den sorte skole, dødens skole og lidt af alle dele er vel tilfældet. Det er en stor smuk bygning med en prægtig, overmåde dejlig forhal, der så vidt jeg kan erindre er malet af Con- stantin Hansen,30 og har kun den fejl, at det er græske guder og gudinder, der er malet der, i stedet for at blive ved de nordiske. Vi så ikke mere, når undtages et skelet af en kæmpeslange, og professor Hermansen,20 som gik for at skulle holde forelæsning. Thurah sagde, at det kunne da nok være, at vi en anden dag kunne få tid til at høre en forelæsning. Men det nåede sig ikke, kanske der var ikke noget tabt derved. Fra universitetet gik vi atter til Kongens Nytorv, og spiste så til middag og drak kaffe, hvorefter vi begyndte igen og tog nu turen til den anden ende af byen, ned ad den overmåde smukke Bredgade, hvor der findes en stor mængde palæer og offentlige bygninger, som Thurah uafladelig beskrev os med mageløs utrættelighed. Der var Marmorkirken, der står ufuldendt . . . som en »sælsom ruin« og er jo til ingen verdens nytte, hvis den ikke må brækkes ned. Lige over for Marmorkirken ligger to palæer: Prins Ferdinands og Prinsen af Hessens, der er aldeles ens bygget. I det palæ mod Toldbodvejen, prin­ sen af Hessens, er hertugen af Augustenborg og prinsen af Nør født. Desuden Moltkes Palæ, Katolsk Kapel, bygget 1842 af professor Hetsch,21 Landkadetakademiet, bygget 1704, og Kirurgisk Akademi­ bygning, bygget 1786, samt Frederiks Hospital, stiftet af Frederik den Femte. Gaden svarer til sit navn, idet den er 22 alen bred og dens længde er 1255 alen. Ved den østlige ende går vejen lige frem, ud til Kastellet Frederikshavn, men det gik vi forbi denne sinde og drejede til højre ad Toldbodvejen, ned efter Toldboden, hvor der nylig i ste­ det for »Brokkens Bod« er bygget en meget smuk gård, kaldet Told­ bod Vinhus. Fra Toldboden så vi flåden, der lå aftaklet og belagt med rødmalede fjælle, så det så ud som nogle svømmende huse. Herfra var det, at engelskmanden i 1807 bortførte vor stolte flåde, så »ma­ trosen«, da han kom hjem spurgte: Hvor er I henne, store og små . . ! . Hvor mange, der nu lå, ved jeg ej bestemt, men det ved jeg, at det er intet at regne mod dengang. Man kunne også se, hvor den nye dok skulle anlægges, samt mange andre mærkelige dele . . . Fra