HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

RUNDTUR I KØBENHAVN

6 7

Jeg glemmer aldrig det øjeblik, da han kom og modtog os med den venlige hilsen: Velkommen til København; thi man kan da ikke tænke sig noget bedre end på et fremmed sted at træffe en god ven. Så fik vi da vort tøj og marcherede af. Men sikken en tummel der var af men­ nesker og sikken en trængsel. Der var straks noget at se. Jeg så og så til alle sider og vidste knap, hvad jeg skulle tænke. Jeg var bogstavelig henrykt af glæde. Mine ønsker var nu opfyldte, og vel har jeg ved disse, der ved hvert år er steget, gjort mig store forventninger, men de blev alle overtrufne i disse henrykkelsens øjeblikke, da vi span­ kede af fra banegården, ind efter det »store København«, forbi Runddelen med Frihedsstøtten, Vesterbros Teater, Tivoli, over Broerne, igennem Vesterport, over Halmtorvet og ned ad Vestergade, hvor Thurah havde bestilt logi i gæstgivergården »Garvergården«. Her standsede vi, hilste på vor vært, hr. Hansen, en fynbo, tog vort kam­ mer, nr. 9 på anden sal, i besiddelse, fik søvnen, eller rettere søvnløs- hedens kendemærke gnedet af øjnene, blev vaskede og sansede, samt forsynede med ren krave og ret anstændige flipper ved begge sider på hagen, fik tynde støvler på begge ben, og det gik alt sammen rask fra hånden; thi Thurah tog også dermed hånd i hanke, og så var vi som københavnere og vel beredte til at »more os«. Det gik som sagt rask med alt det nævnte væsen, thi vi skulle ud til banegården i en fart for at se prins Napoleon,14 når han kom fra Roskilde, men vi kom for silde. Straks efter at vi var kommet med toget, kom han, så det var forgæves. Så gik turen atter til byen ned ad Frederiksberggade, Vim- melskaftet, Østergade til Kongens Nytorv. Et sandt triumftog, thi aldrig har jeg set magen og kommer vist ejheller til at se noget, der gør et mægtigere indtryk end dette. Thurah fortalte os uafladelig om alt, hvad vi så, om kirker og offentlige bygninger osv. . . . Efter at vi så næsten havde set os tossede på alle disse store butikker og al den [i] vinduerne udstillede stads samt gloet i vejret efter overdelen af husene, var vi så på det store prægtige Kongens Nytorv. Vagtparaden var just ved at trække op, men det opholdt os kun lidt, vi gik videre forbi og kom så til nr. 208, hvor Thurah boer, og hilste der på hans tre tanter, som bor i samme hus. Hos fru Mohr,15 som bor på første sal, drak vi kaffe og modtog indbydelse til at være gæster ved hendes bord, så længe vi var i København. Vi takkede, dog blev vi ikke så lidt overraskede, thi det var lige så uventet, som det var mageløst fore