HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

A. W. ANDERSENS SYDHAVNSPROJEKT 51 kom til det resultat, at sagen ikke ville kunne gennemføres uden fremmed kapital, hvilket for så vidt ikke var opsigtsvækkende, som man allerede på dette tidspunkt herhjemme importerede engelsk kapi­ tal til jernbaner, gasværker o.l. Andersen drog derfor i 1 855 atter til England, hvor han kom i for­ bindelse med den kendte vandbygningsingeniør John Murray, som just havde udført det store dokanlæg ved havnen i Sunderland, og som måtte anses for at have de bedste forbindelser med engelske ka­ pitalister, der kunne have interesse i Andersens planer. Murray var interesseret og skrev til Andersen efter hans hjemkomst, at han burde se at få dannet en komité af indflydelsesrige folk, der kunne gå ind for planen, og han lovede at komme til Danmark for at bese lokaliteterne alene mod at få sine rejseudgifter dækket. Andersen fulgte til en vis grad Murrays råd, idet han samlede 55 repræsentanter for betydelige handelshuse og forelagde dem planen. Skal man tro Andersen, mødte planen enstemmig tilslutning, og man tilbød ham at dække halvdelen af omkostningerne ved Murrays rejse, hvilket Andersen afslog ligesom senere i 1859. Hvorfor var han nu så fin på det? Formentlig, fordi han ville være ene om sagen i første omgang. Han fulgte nemlig ikke Murrays råd om at få dannet en komité, hvilket sikkert var uklogt. Det er i det givne øjeblik, nemmere at nedlægge en enkelt mand end det samlede bagerlaug (som Storm Petersen siger). I april 1856 kom den store mand så til Danmark og forbavsedes over at se så fortrinlige muligheder ligge unyttede hen. Murray skit­ serede en plan, som skulle bruges til en foreløbig koncessionsansøgning. Hvorfor man ikke kunne vente, til detailprojektet forelå, vides ikke. Måske har Andersen frygtet konkurrenter på området. Den 26. september 1856 afgik den første koncessionsansøgning stilet til kongen. Ansøgeren anmoder om koncession på gravning af en kanal med 20 fods dybde og med en bredde i bunden på 120 fod og med skrånende sider. Kanalen skal begynde ved Estakademe og fort­ sætte mellem Skrædderholm og Svenskholm til højden af Avedøre, hvor den egentlige kanal skulle afsluttes med dækmoler. Videre her­ fra skulle løbet uddybes, til man i Køge bugt mødte en vanddybde af 20 fod, hvilket, som det vil ses af planen, var omtrent højden af Aflandshage på Amager.