HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

G R O S S E R E R A . W . A N D E R S E N S S Y D H A V N S P R O J E K T AF JENS VIBÆK

Engang omkring 1850, formentlig 1849, undfangede en yngre, vel­ begavet og velmeriteret københavnsk grosserer en storstilet plan til ud­ videlse af byens havn. Andreas Wilhelm Andersen (18 12 -18 8 5 ) var søn af den fra Na­ poleonskrigene velkendte kaperkaptajn, skibsreder og grosserer Ole Andersen. Efter skoletiden kom han i vinhandlerlære. Vinhandel var et af faderens forretningsområder, og vinhandelen er stadig på familie­ hænder. Men da han var udlært, fik han lyst til at gå militærvejen, hvad faderen gav sit minde til. 1836 afgik han fra Landkadetakade- miet som løjtnant ved Kongens regiment. Hans militære løbebane blev dog kort. 1841 udtrådte han af hæren på grund af svagt syn og hav­ nede atter i den fædrene fold. De københavnske havneforhold kunne nok give en driftig mand noget at tænke på. Havnen så da ud omtrent som for 50 år siden, da den havde været et center for nordeuropæisk handel. I årene op til 1840 havde havnen været mere end rigelig til det omfang, den køben­ havnske handel var sunket ned til efter statsbankerottens dage. Men omkring 1840 begyndte en stærk vækst i handelen båret frem af gode konjunkturer, ligesom også byen kom ind i en af sine stærkeste vækst­ perioder. Toldremissionen af 1844 havde muliggjort en genopbygning af københavnsk handel på de oversøiske områder, og denne mulig­ hed udnyttedes stærkt. Fra 1850 satte veritable velfærdstider ind tak­ ket være guldfundene i Californien og Australien. Dampskibe be­ gyndte at præge sejladsen, og omkring 1850 anløb 19 dampskibe Københavns havn regelmæssigt. Nu kunne man pludselig se, at der var noget galt. Mod nord gik havnen til Toldbodbommen. Uden for lå inderreden beskyttet af Refshalen, et overskyllet sandrev. Mod syd afgrænsedes havnen af en pælerække syd for Langebro, »Estakaderne«. Videre sydpå fandtes et uhyre fladvand, der kun kunne besejles af små- skuder.