HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

BIEDERMEIERKONCERT

4 3

Liszt gennemførte 3 koncerter på Det kgl. teater i hastig følge hen­ holdsvis den 17., den 21. og den 24. juli. Programmerne ved disse koncerter var alsidigt, men folkeligt, såsom potpourrier over aktuelle operaer, f.eks. Rossinis »Wilhelm Teil«, Meyerbeers »Robert le diable«, Bellinis »Puritanerne« og »Søvngængersken« samt koncert­ stykker af Weber (Aufforderung zum Tanz), Schubert (Ständchen) og Beethovens åndelige sange. Som bravurnummer spillede han sit eget arrangement af satsen »Stormen« fra Beethovens »Pastoralsymfoni«. Ved den sidste koncert havde Liszt opfordret publikum til forud at opgive temaer, som han kunne improvisere over. Temaerne skulle skrives ud i noder og nedlægges i en vase ved indgangen til teater­ salen. Liszt spillede alle de modtagne temaer igennem og publikum skulle så udvælge 3 temaer, som kunne danne grundlag for hans va­ riation. Man valgte marseillaisen, arien »Kølige druer« fra Don Juan og Kuhlaus »Nu Løvsalen skygger« fra »Elverhøj«. Han gjorde stor lykke med sine improvisationer, især med Kuhlaus sang, som han fik givet et lyrisk præg. Inspireret af bifaldet gav han 2 ekstranumre, Schuberts »Erlkönig« i egen bearbejdelse og hans egen komposition »Galop chromatique«. Ved denne tredie koncert medvirkede for resten også hr. Prume i et enkelt nummer sammen med Liszt, duoen var et arrangement over melodier fra en af Bellinis operaer »Remi- niscences de la Sonnambule« (således på plakaten). Om Liszts optræ­ den i København skriver »Allgemeine musikalische Zeitung« for den 15. september 1 841 : »Liszt har givet en hofkoncert i riddersalen på Christiansborg og bl.a. opført en stor ouverture for fuldt orkester af egen kompo­ sition. Kongen har givet ham dannebrogsordenen«. De københavnske anmeldelser af Liszts koncerter var naturligvis over­ strømmende. Københavnerne var både beærede og imponerede af virtuosens besøg og af hans præstationer. Særlig »Fædrelandet« begav sig ud på det helt store i sin anmeldelse den 19. juli 1841 af den første koncert, om Klavervituosen hedder det bl.a.: ». . . . han er fra barn af opdraget i Frankrig, en elev af den ro­ mantiske skole, en af Lamennais og George Sand, revolutionens ætbårne barn med dens glødende fantasi, dens livstrætte jammer,