HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

KØBENHAVNSKE ÅGERKARLE

2 9

omgå loven om maksimalrente havde været kendt siden middelalde­ ren. I vekslen nævnes jo nemlig ikke nogen bestemt rente, men kun at et bestemt beløb skal betales til en bestemt tid. Vi kan følge hans færd i tiden derefter, idet han ofte har haft anled­ ning til at ulejlige myndighederne. 1803 fik han således en bøde for urigtigt at have udgivet sig for retsbetjent.31 I de følgende år fører han, med vekslende held, retssager om gældsbeviser32 og i 1808 måtte han et halvt år i tugthuset for »nogle urigtige Forhold med nogle fundne Assistentshussedler samt brugte fornærmelige Udtryk mod Politiet«.33 En endnu mere særpræget herre var Arie Erfeldt, der ganske vist kun anklagedes for 6 forhold, men som absolut placerede sig i top­ pen, hvad rentens højde angik. Han var portugisisk jøde og født i London. I en årrække havde han i forskellige lande, bl.a. Rusland og Sverige, prøvet lykken som tandlæge.34 I 1783 dukkede han op i Kø­ benhavn og fik (i begyndelsen af 1784) en slags tandlægebevilling. Den gik dog ikke videre end til at være en tilladelse til tandrensning. Et forsøg på at blive hoftandlæge strandede, og et forsøg på at få en videregående bevilling til at behandle tænder og sælge medikamenter led samme skæbne.30 Så slog han sig på pengeudlån, og selv om han fik fingrene lidt i klemme i den sag, vi her har beskæftiget os med, klarede han sig dog tilsyneladende pænt i tiden der fulgte. 1 8 1 1 ser vi af skattemandtalslisten, at han boede i Gothersgade (Rosenborg kvarter nr. 128) og betalte hele fire portioner næringsskat, hvad der tyder på en solid økonomisk position. Han benævnes »Vexeleer«.30 I en lille sag, der var en udløber af pantelånersagen, og hvori der blev afsagt dom 26. august 1793, klarede han frisag. Ved den lejlighed kaldes han »fabriqueur«.37 Han havde nemlig i 1789 påtaget sig at anlægge en strømpefabrik. Den blev dog aldrig til noget.38 Køben­ havns vejviser 1794 anfører navnet Erfeldt to gange (men det er sikkert samme mand) idet der dels nævnes »Erfeldt, Tandlæge, Slip­ pen 208,« dels »Erfeldt, Strømpefabrikant, Hiørnet af Slippen og Gothersgade 199«. Ifølge skattemandtallet for samme år3i) boede han i Rosenborg kvarter matr. nr. 199 i Gothersgade og benævnes »Ehr- feldt, Strømpe Fabr.«. Efterhånden ernærede han sig dog udelukkende som vekselerer. Han må have været kendt - og hadet - for han var en af dem, det gik hårdest ud over under jødefejden i 18 19 . Hans forret­

Made with