HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

KØBENHAVNSKE ÅGERKARLE

2 7

han aldrig havde taget over 4 pct.1G Vidnerne siger noget andet. Et sagde: Bruun tog 4-6 sk. af rigsdaleren pr. måned foruden et beløb, der udreded.es ved lånets optagelse, og som ikke blev noteret noget­ steds.1 ' Et andet vidne havde pantsat et tombaksur om søndagen for 1 rd. Bruun fratrak straks 12 sk. Den nærmest følgende tirsdag blev uret indløst med 1 rd. og derefter pantsat på Assistentshuset for 16 mark. »Skrædder Bruun nægtede ikke ganske og aldeles«.18 En korporal i hestgarden fortalte, at han havde pantsat forskellige ting til Bruun og ved pantsættelsen havde betalt 1 sk. pr. mark. Da han efter ca. 4 måneders forløb ville indløse tingene, forlangte Bruun 12 sk. pr. rigsdaler pr. måned. Det havde korporalen ikke været forberedt på. Han havde ikke penge nok og måtte lade panterne blive stående.19 Tehandler Henrich Egedius Nouvel, der var anklaget for 9 for­ hold, hævdede også, at han kun tog, hvad folk ville give ham, og at han end ikke fik 4 sk. af daleren.20 Men vidnerne gik ham imod. Et sagde, at han tog 1 sk. pr. mark pr. måned (altså 75 pct. p.a.).21 Et andet havde lånt 4 rd. på et skørt. Da hun 4-5 måneder senere ville indløse skørtet, forlangte Nouvel 15 mark i rente.22 Men også ved­ rørende ham bringer en mellemmand uklarhed ind. En af dem, der rejste sagen mod Nouvel, var en Birthe Peersen Lynge, som besvæ­ rede sig over, at hun fik et mindre beløb udbetalt end det, der stod på sedlen ved tøjet. Men hun benyttede en kvinde ved navn Ingeborg Olsen som mellemmand, og denne kan jo have stukket lidt til sig under vejs.23 Noget der var og er generende, når man vil trænge til bunds i sa­ gen, er pantelånernes manglende regnskabsføring. De fleste nøjedes med at lægge en seddel ved pantet med angivelse af det udlånte be­ løb. Men det har naturligvis især været ubehageligt for låntagerne. De har ikke haft nogen ordentlig sikkerhed for, på hvilke vilkår de kunne få deres pant tilbage - om de overhovedet nåede at få det til­ bage, inden pantelåneren solgte det. Sådan gik det mægler Bøhme. Han havde pantsat forskellige ting til billardholder Niels Rosted for 15 rd. 2 mk. 8 sk., og parterne havde aftalt en rente på 4 sk. pr. rd. pr. måned. Men da Bøhme kom for at indløse panterne, havde Rosted dels nægtet at udlevere en del af dem, under foregivende af at de var solgt, dels fordret »ublue Renter«.24