HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

Nogle selvbiografier Forlag og forfattere er endnu ikke rigtig kommet i vane med at sende deres bøger til anmeldelse i Historiske Meddelelser om København. Det er en ærlig sag, men årbogen må da selv i mange tilfælde snuse sig frem til, hvad der er udkommet af interesse for det publikum, der ønsker at læse om gamle dages København. At udvalget derved kan blive lidt tilfældigt, siger sig selv. Men nedennævnte bøger er det i al fald værd at stifte bekendtskab med for folk, der interesserer sig for levnedsskildringer. I Godfred Hartmann: Sig nu pænt goddag. Erindringer fra tyvernes Køben­ havn K . Gyldendal 1974, 166 s., ill., kr. 58,00 (indb. 73,00) incl. moms, færdes vi i den højere middelklasse, og selv om overlægesønnen Godfred nu og da kaster et let misundeligt sideblik til mere velstående kammerater, har han dog haft en nem og behagelig barndom med mulighed for at gå i en af byens mest celebre privatskoler, medens der i fritiden var chance for danseskole, skøjteløbning o.lign. Hartmann er mester i at gøre en kronik bygget over et i sig selv spinkelt ople­ velses- og erindringsstof til en helstøbt og læseværdig artikel. Anvendt i en større bog rummer hans teknik visse faremomenter, som her og der gør fremstillingen noget vidtløftig, men mange steder nyder man stilens blanding af sløret vemod og tilbagetrængt kådhed. Først og fremmest rummer bogen dog en række enkelt­ heder og iagttagelser, som fremtidige kulturhistorikere vil vide at sætte pris på, f.eks. skildringen af livet i Krebs’ Skole, en institution, som trods sin lidenhed har spillet en ikke helt ringe rolle i byens liv. Constance Johansen: Derhjemme i gaden. Hans Reitzel 1974. 12 3 s., ill., kr. 42,50 incl. moms, fører os ind i en helt anden verden. Her er vi blandt fattig­ folk på Vesterbro. Dog ikke pjalteproletariat. Der er tale om pæne mennesker, der prøver at klare sig så godt som de givne forhold tillader. Men svært var det. »Børn var ikke begejstrede for at gå i gården om aftenen, ned til musene og rotterne, og gårdtoiletterne var også så uhumske, at man dårligt kunne lade børn bruge dem, om det så var ved højlys dag. Derfor havde de fleste også en latrin­ spand oppe i lejligheden. Den stod som regel inde under vasken i køkkenet sam­ men med skraldespanden. Der var ingen, der ville indrømme, at de havde sådan en spand, så når den skulle tømmes, skete det altid i nattens mulm og mørke«. Viktorianisme på Vesterbro! De samme bestræbelser for at få det bedst mulige ud af en vanskelig situation møder man atter og atter. Børnene, der ikke kunne komme på skov- eller badetur i sommerferien, tog brusebad, når vandvognen kørte gennem gaden, og drog i Frederiksberg have med madpakke, en sodavands­ flaske med mælk og en femøre til at soide for, og når konfirmationen nærmede sig, sattes alt ind på at skaffe penge til en passende fest. Men sygdom kunne vælte alle planer og tilintetgøre alle bestræbelser. Det var en hård tilværelse, der berettes om, og det gøres i en form, der er kontant og ligetil. En bog, man