HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

164 OVERSIGTER OG ANMELDELSER gadenavnebestand. Det gør den overkommelig i pris og velegnet som håndbog for den pågældende kommunes beboere og andre byhistorisk interesserede. Siden forrige århundredes begyndelse er der mig bekendt ikke lavet kommenterede to­ talfremstillinger af en enkelt bys/kommunes gadenavne. Frederiksbergs veje og gader er også derfor en prisværdig udgivelse, der kan og burde tjene til for­ billede. På et punkt kunne man dog gerne ønske sig noget mere af Frederiksberg- bogen, nemlig illustrationer. Et bykort med gadenavne burde som en selvfølge have medfulgt, og det ville have kvikket svært op på publikationen med gode, topografisk relevante illustrationer. For det historisk-topografiske selskab måtte det endda have kunnet lykkes at finde billeder, som kunne illustrere gadenavnet og dets saglige baggrund. F.eks. i forbindelse med Glaspustervej et billede af Frederiksberg Glasværk, ved Sankt Thomas Allé et billede af forlystelseshaven »Sankt Thomas«, og Gymnastik Allé var vel opkaldt efter et eller andet idræts­ anlæg (oplysning savnes i bogen!), som det kunne være interessant at se sammen med alleen (nu: Sankt Markus Allé). Egentlige fejl er det næsten umuligt at finde i det grundige værk. Dog hedder det om Vitus Bering, at han »hed oprindelig Svendsen, tog navnet Bering«. Faktisk hed man i 1600-tallet ikke noget, der endte på -sen (søn) ; det var noget man var, og Vitus’s far hed Jonas. Vitus selv var (eller hed) følgelig Jonas’søn eller Jonassen. Derimod hed Vitus’s farfar Svend, og Vitus’s far blev følgelig kaldt Jonas Svendsen. Under Bille Brahes Vej siges Brahe-slægten at være ca. 100 år yngre end Bille­ slægten fra midten af 1400-tallet. Brahe-slægten kendes imidlertid allerede i slut­ ningen af 1300-tallet, og Bille-slægten kendes allerede fra midten af 1200-tallet. Bille-Brahe-navnet som sammensætning er dog først opstået efter patent af 12. januar 1787. T il Bykildevej føjes den bemærkning, at navnets oprindelse ikke har kunnet konstateres. Navnet, der egentlig er københavnsk, er dog omtalt i Gadenavne­ udvalgets indstilling til Københavns borgerrepræsentation, se borgerrepræsenta­ tionens forhandlinger 1933-34 p. 605L Her nævnes navnet som en analogi til navne som Skelmosevej, Bymosevej, Horsekildevej m.fl. i Valby. For strækningen havde et privat ejendomsaktieselskab foreslået navnet Valdalsvej, der imidlertid blev forkastet af hensyn til Valhalsgade på Nørrebro. Bortset fra disse punkter synes værket befriet for større fejl og unøjagtigheder, og der er også kun få tilfælde, hvor man kun får at vide, at problemerne ikke har kunnet opklares. Det kan de forhåbentlig i en senere udgave eller i de supplerin­ ger forordet håber vil kunne fremkomme i Frederiksbergs veje og gader II, der iøvrigt skal handle om kendte personer, der har haft langvarig bopæl på Frede­ riksberg. Den fjerde af de indledningsvis nævnte bøger om gadenavne er Dansk Gade­ navneskik, som undertegnede selv er forfatter til. Jeg skal derfor ikke her søge at bedømme dens mangler og/eller fortrin men blot i al korthed tillade mig at nævne hovedlinierne bag bogens disposition. Dens hovedsigte er sprogligt-navne-