HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1974

1 2 3

hver plads’ mål og deling ved dag og datum skulle indføres. Proto­ kollen skulle autoriseres af magistraten og årlig indsendes til rådstuen for at blive opbevaret der. Disse protokoller med beskrivelse af grunde­ nes grænser og mål benævnes i nyere tid målebrevsprotokoller.1 Den senere instruks af 1694 pålægger stadskonduktøren bl.a. at være tilstede ved alle ejendomshandeler for at optage pladsens rette alenmål og indføre dem i dokumenterne. Denne beskrivelse udgjorde grundens målebrev.2 Navnlig de ældste målebreve indeholder udover beskrivelsen og målene på grunden en del oplysninger, der supplerer de øvrige spar­ somme arkivalier fra denne periode. Ikke førend i 17 18 blev det al­ mindeligt i målebrevene at betegne grundene ved det nummer, der anvendtes i grundtakstmatriklen, det såkaldte matrikelnummer. I ste­ det beskrev man omhyggeligt grunden ved at nævne ejeren, evt. køber og sælger samt nabogrundenes ejere. Målebrevsprotokolleme kan også supplere H. U. Ramsings kvar­ terbøger,3 idet det kan konstateres, at Ramsing stort set har undladt at benytte målebrevene. Han har ikke været ukendt med dem, men er måske veget tilbage fra at gennemgå materialet fordi det er ret omfangsrigt. Da løjtnant C. Schlegel, der senere blev stadskonduktør, i 18 19 af magistraten blev ansat til at opmåle og kortlægge stadens udenbys jorder, viste han sig som en særdeles samvittighedsfuld ung mand. Han efterprøvede nemlig, inden han påbegyndte arbejdet, sit mål såvel med det i Rentekammeret beroende som med det i Rådstuear­ kivet samt med et alenmål, der skulle sendes til England for at sam­ menlignes med andre staters mål og han fandt dem alle fuldt overens­ stemmende. Derimod viste en sammenligning med det af stadskon­ duktør J. Rawert benyttede, at dette var ij/2 tomme længere på 25 alen end alle de andre, hvilket han meddelte magistraten, som derefter anmodede stadskonduktøren om en omgående udtalelse. Rawert erkendte straks, at det af ham benyttede mål afveg fra de af Schlegel nævnte, men han gjorde gældende, at da målet var så gammelt, at alle ejendomme i København var målt med det, ville det give anledning til stridigheder, hvis man nu indførte et andet mål. Efter at der var udvekslet en del skrivelser gav magistraten 1. nov. 18 19 Rawert ordre til at anskaffe lovlige og ordentligt justerede måle- redskaber.4