HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1975 h5

8 HARALD JØRGENSEN personer og sådanne, der var kyndige i landsloven. I 1656 gentog hofmarskallen sin besværing, og der tilgik ham nu gennem kancelliet en skrivelse af 16. oktober 1656, hvori kongen pålagde ham at drage omsorg for, at der blev udpeget bestemte personer til at administrere gårdsretten, og som præsident for retten var det kongens ønske, at man skulle beskikke den til enhver tid fungerende fodermarskal.2 Kongen nævnte også andre personer, som burde være tilknyttet domstolen som faste medlemmer, nemlig proviantskriveren på Københavns slot, skriveren på Bryggerset og underskriveren sammesteds »tillige med andre voris hofbetjente«. Hofmarskallen fik ligeledes pålæg om at drage omsorg for, at der blev anskaffet en gennemdragen og forseglet protokol, »hvorudi skal skrives, hvis for retten passerer«. T il at udføre de fornødne skriverforretninger mente kongen, at man kunne benytte underskriveren ved Provianthuset eller underkøkkenskriveren, og skri­ velsen afsluttedes med detaljerede bestemmelser om, hvad disse skri­ vere kunne kræve i gebyr for udfærdigede stævninger, domme m.m. Disse afgifter skulle betales af de personer, der rekvirerede disse do­ kumenter, men skriverne måtte selv holde sig med papir, penne, blæk, voks og »andet, hvis dertil behøver«. Det pålagdes til slut hofmarskal­ len at gøre rette vedkommende bekendt med den kgl. vilje. Hovedformålet med missivet af 16. okt. 1656 var utvivlsomt at bortrydde den usikkerhed, der hidtil havde eksisteret med hensyn til, hvem det egentlig var, der administrerede hofretten. Nu fik retten i hvert fald en fast leder, og det var også kongens ønske, at man i højere grad end tidligere skulle benytte bestemte hofbetjente som meddom­ mere. Om dette har haft til følge, at de københavnske borgere nu havde bedre mulighed for at få deres ret over for hofbetjentene, kan man måske nok tvivle på, men det spørgsmål vil blive belyst i det efter­ følgende. En vigtig bestemmelse var det også, at der skulle føres pro­ tokol over retsmøderne. En sådan protokol svarede til de tingbøger el­ ler justitsprotokoller, der var i brug fra gammel tid ved de normale domstole, og hvoraf der er bevaret et betydeligt antal fra denne pe­ riode. Om det var en nyskabelse, eller om der også tidligere er ført protokoller ved hofretten, vides ikke. Missivet indeholdt derimod ingen nye regler med hensyn til procesførelsen. Man må derfor formode, at de former, hvorunder retten virkede, var nøjagtig de samme før og efter 1656.