HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

8 2 SIGURD JENSEN Nu havde Lund gennem årene suppleret sine embedsindtægter med forskelligt ekstraarbejde, dels matrikuleringsarbejde for broderen, landinspektør Christian Lund, dels uangivet arbejde for to af byens grosserere, formentlig kontorarbejde. Endvidere havde han efter giftermålet en net lille stak obligationer i sine gemmer. I efteråret 18 1 5 drejede det sig om kongelige obligationer med et pålydende på 2 165 rd., obligationer i Asiatisk Kompagni på 5400 rd., Depositokasse- obligationer på 1 100 rd. og nogle kaperobligationer, der var af mere tvivlsom værdi (i efteråret 18 1 5 kastede de kun en halv snes daler af sig). Fra tiden før ægteskabet ejede han 1800 rd. i kommittésedler (kommittéobligationer), et papir, der var sat i omløb under krisen i 181 3. De gav Lund 3 pct. p.a. i rente. Han synes at have afhændet størsteparten omkring 181 5. Forøvrigt slog staten ikke helt hånden af ham. Han fik vartpenge (se bilag I I ) . Men der måtte alligevel tænkes på nye udveje. Når et dannet menneske befandt sig i Jens Lunds situation, har der gennem generationer været én udvej, man med en søvngængers sikkerhed greb til: at undervise. Om man havde pædagogiske evner eller ikke, om den pågældendes viden var grundfæstet eller overfladisk, det var altsammen noget, der betød mindre. T il børnene kunne selv det halvdårlige være godt nok, og betalingen var i hvert fald ikke beregnet efter toppræstationer. I 1816, 181 7 og 1818 sled Lund med sit matrikuleringsarbejde og sine kontorpladser. Men hen på sommeren 181 7 kom han desuden i gang med undervisning. Dels blev han huslærer hos livkirurg, pro­ fessor C. Fenger, dels fik han timer i to private pigeskoler, madam Brandahls institut og Det søsterlige Velgiørenheds-Selskabs skole.9 Den første af disse to skoler blev ledet af præsteenken Henriette Christine Brandahl, der i 1799 havde overtaget det såkaldte Pro­ fessor Thades Døtreinstitut. Hun var nu sidst i tresserne, så det kunne nok være nødvendigt med lidt assistance. Men hun klarede det ikke ret længe. I 1819 blev instituttet nedlagt. Ved at knytte sig til Det søsterlige Velgiørenheds-Selskabs Skole havde Lund derimod fået foden indenfor i en solid og velanskreven undervisningsanstalt. Mid­ lerne til dens drift skaffedes ved bidrag fra overklassens damer. Lærer­ kræfterne var først og fremmest ægteparret Kretschmer, og af dem var madame Kretschmer skolens egentlige leder. Hendes mand var orga