HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

28

B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU magte opgaven og overgivet til kongens egne mænd, der fik soldater med til at stive deres stilling af, hvad københavnerne i høj grad havde haft brug for. Christian I I I ville dog stadig gerne bidrage til at fremme køben­ havnernes Islandshandel. Inden Poul Huitfeldt drager til øen i foråret 1552, aftaler kongen med de københavnske borgmestre Mads Clausen og Peder Jensen, at de varer, som de og de københavnske råder har anbragt i skibet Morianen, overføres til Poul Huitfeldts skib David. Københavnerne skal så til gengæld for skibslejlighed sørge for gode skippere og styrmænd til skibet, og der udstedes den 12. marts 1552 et beskærmelsesbrev for de tjenere, som københavnerne vil sende til Island for at handle der sommer og vinter.76 Først i efteråret 1552 kom den endelige ordning på afviklingen af københavnernes forlening med Island, der havde været delvis sat ud af kraft siden foråret 15 5 1. Det fremgår af et udkastlignende notat i Tegneiser over alle lande fra 24. oktober 1552 ,77 at Københavns borgmestre og råd også i det følgende år skal have indtægterne af Island, som de tidligere har haft undtagen told af skibene, som kongen vil forbeholde sig selv. Når den københavnske foged den 29. juni 1553 drager fra landet, skal han overgive et inventarium over kongsgården i BessastaSir til Poul Huit­ feldt. Efter den dag skal københavnerne besøge Island som andre købmænd. Desværre er det ud fra kongens formulering umuligt at konstatere, om han med dette har ment, at de som de udenlandske købmænd ikke skulle have ret til vinterliggeri, eller om det blot betød, at de nu ikke havde mere med selve administrationen af Island at gøre. Som et plaster på såret fik københavnerne lov til fortsat at have Vestmannaeyjar i forlening mod en årlig afgift til kongen af 200 joakimsdaler,78 men dette måtte de også lade sig nøje med. Et ønske fra Københavns magistrat om også at få Færøerne i forlening, blev afvist af kongen i et brev fra 2 1. februar 15 5 3 ,79 et tegn på, at køben­ havnerne nu virkelig var blevet interesseret i handel på øerne i Atlan­ ten, men at kongen mente, eksperimentet på Island var faldet for dårligt ud. Den 23. juni 1553 overdrog Laurids Mule formelt Islands len til Poul Huitfeldt med et inventarium over alt, hvad der fandtes på kongsgården i BessastaSir, og blandt dette også en fortegnelse over de breve om udlændinges rettigheder på Island, som han havde haft